KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

65

MURERLAVENE VISE SIG

forhold. I hans verdslige Lov (1522) paalægger han Borgemestere og Raad i de Byer, »som Teglovne tilligge«, at annamme disse Ovne til Byens Byg­ ning og' Behov og at lade alle Sten, der brændes i dem, gjore efter de Form e, som han vil fremsende. Stenene skulle derefter sælges billigst mu­ ligt. Som han befalede, gik det dog ikke, Kristiern II’s Love fik kun ringe Rækkevidde. Endnu 1657 høre vi fra Aarhus om to Klinekvinder, der kli­ nede 32 Vægge og fik 4 p for hver Væg.1 Men selvfølgelig gik Tiden fremad i den antydede Retning, selv om Udviklingen var langsom. De stedlige Murere fik mere og mere at bestille, hl. A. ogsaa ved Tidens Bestræbelser loi at faa de brandfarlige Straatage fortrængte af Tegltage. Allerede 1496 er Kong Hans ivrig herfor overfor Husene i Viborg, men over hundrede Aar efter ere Forholdene ikke videre, end at Kristian IV i 1610 maa tage Sagen op paany; han befaler da, at alle Viborgs Straatage inden tre Aar skulle være borte, ere de ikke det, skal Lensmanden paa Hald aftage Overdelen af alle de Huse, der endnu findes tækkede med Straa. Lignende strenge Befalinger kjendes 1528 for Odenses Vedkommende og 1546 for Aarhus’ Vedkommende, for at tage et Par Exempler, men srjon de strenge Ord væsentlig lød forgjæves, er det dog ogsaa her saaledes at en Udvikling er umiskjendelig, og Udviklingen synes at have været stærkest i Kjøbenhavn. I et Lejebrev fra 1509 vedrorende en kjøbenhavnsk Gaaid, hedder det ved Omtalen af, at den kun maa tækkes med Stentag, at saa- danne Tage »nu Sædvan er i Kjøbenhavn«, og det kan vel ogsaa være rig­ tigt, skjondt der endnu op imod 1600 paa Hjornet af Studiestræde og NoiTe- gade forekommer et saa gammeldags Hus, at det ikke alene lav e » laa ag ogsaa baaret Frugt, naar det !549 lægges K a ­ nerne paa Sinde at afskaffe »de Fjælegavle, der er mellem hver « » Na to . og istedenfor gjore gode og stærke Lergavle eller Mure« Det rette Kjøbs ad­ hus med Bindingsværksvægge og teglhængt Tag trængte lidt efter hdt igjen- nem , hvad der selvfølgelig øgede Arbejdet for de stedlige Murere, som for­ øvrigt paa dobbelt Maade hjalp til at værne Byen de virkede i n med Rette saa stærkt frygtede Brandfare. Først opførte de nemlig de ode nye Huse, og derefter vare de pligtige til at give Møde ved enhvei Ud brand, der indtraf. 1549 forordnes det, at Kjøbenhavns r®mmerm^ ’

meste e, Fiskere og Baadfolk, »naar Klokken klemter«, ufortøvet skulle ind