KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

MURERLAVENE VISE SIG.

D e r kom mange nye Tanker hertil med Renæssancen. Som vi have set, gjorde den det af med de gamle, snævre og morke Borge. De for­ svandt; der kom Herregaarde og Slotte i Stedet. Livslysten og L ivsnydelsen voxede, hvad der selvfølgelig ogsaa havde Indflydelse paa Byerne. Ogsaa de skulde være lysere og stadseligere. Frederik II er derfor (1575) misfornøjet med, at Kjøbenhavns Borgere bygge Hytter og smaa Boder paa Grunden udenfor deres Huse. Det maatte de ikke, ti derved mistede Gaderne deres Anseelse. De blev saa smalle, at to Vogne, naar de mødtes, ikke kunde komme frem. Alle saadanne Hytter og Boder vilde Kongen have bort, og Bestræbelserne for at holde Gaderne i Orden kom han tilbage til. 1581 for­ ordnede han, at Byens Borgemestere og Raad sammen med nogle Borgere een Gang om Aaret skulde syne dem. Det falder i Traad hermed, at der senere, i 1624, ansættes en »Brofoged« d. v. s. en Brolægningsinspektør i Kjøbenhavn og i 1651 en Slags Stadskonduktør; den sidstnævnte var den ovenfor nævnte Bygmester Oluf Stenwinkel, der i Anledning af de Rettig­ heder, hans Bestalling gav ham, kom i Kollision med det kjøbenhavnske Murerlav.1 Tiden stillede forøvrigt ogsaa Fordringer til de enkelte Huse, der med lerklinede Vægge kun gjorde en ringe Figur, og disse Tidens Fordringer vare til Gavn for Murerne. Det er Tilfældet, naar Kristiern II 1520 befaler, at alle Vægge og Gavle i Kjøbenhavn, der ud imod Gader og Stræder ere kli­ nede med Ler, skulle nedtages og igjen opføres »med Mursten mellem Stol­ perne«. Kristiern II har i det Hele paa forskjellig Maade Interesse for Bygge