KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

288

EN OVERGANGSTID

de Mestere og Svende, der arbejdede under Priskuranten, skulde opslaas i Lavets Lokale. Nu sker imidlertid det Mærkelige, at den Lonforhojelse, Svendene ikke eller dog meget mangelfuldt havde kunnet opnaa ved deres Henvendelser til Mesterne, i 1867 kom saa godt som ganske af sig selv. Efter forskjellig Uro havde Kjøbenhavns Tømmermestere i Juni 1867 indrømmet deres Svende en Lonforhojelse, og overfor dette Faktum mente Murmesterne at maatte følge efter; i December 1867 forhojede de fra 1 Januar 1868 Dag­ lønnen i Sommermaanederne til 8 Mk., i en Foraars- og Efteraarsmaaned til 7 Mk. og i Vintermaanederne til 6 Mk., hvilket var en Forhøjelse i Vintermaanederne med 1 Mk. og forøvrigt med 8 Sk. Der syntes i det Hele at aabne sig Udsigt til en Forhandling mellem de to Parter. Mesterne ned­ satte et Udvalg paa tre Medlemmer (C. R. Ette, V. Klein og P. Ph. Petersen), der skulde træde sammen med tre af Svendelavet Valgte for at udarbejde Regler for Mesternes og Svendenes gjensidige Forhold, men Udsigten svandt snart igjen. Den 6 Februar 1868 forkastede Mesterlavet det af Udvalget ud­ arbejdede Forslag, der dermed bortfaldt. Mursvendelavet var og blev ingen Kampforening. Det havde sin under­ støttende Virksomhed, og ved Siden af den tog det sig ogsaa af de unge Svende, undersøgte, hvorledes de havde aflagt den ved Næringsloven ind­ førte frivillige Svendeprøve og tilstod dem at blive tildrukne af den gamle Velkomst ved en Fest i Lavet. I Begyndelsen gik det kun smaat hermed. I 1862 meldte der sig kun een Svend, men i 1863 kom der 19, et Tal, der i 1866 blev til 23 og i 1868 til 24. Enhver af Ungsvendene maatte ved den Lejlighed betale 4 Rd., et Beløb, der dog betragtedes som for ringe til, at der virkelig kunde holdes »Kvartal« med efterfølgende Bal, naar der kun meldte sig faa; i saa Fald skete fildrikningen kun i Overværelse af Bestyrelsen og Repræ­ sentanterne. Der var ikke saa lidt Ztinftighed tilbage mellem Mursvendelavets Med- lemm ei, men Tiden var og blev forunderlig mat. Der var jo ogsaa tung Alvor i Landets sørgelige Skjæbne efter Frederik VITs Død. Og det Samme mærkes i Mesternes Lav. Her er saa godt som Intet at berette. 1864 ind- betalei det sin Restgjæld til Haandværker-Stiftelsen; fra 1865 betaler det aarligt 50 Rd. til Haandværkerforeningens Stiftelse Alderstrøst, og i 1867 opretter det et Legat paa 1000 Rd., hvis Renter skulle komme Indehaveren

1