KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

287

EN OVERGANGSTID

eller Mesterne, syntes at »værdige Sagen Opmærksomhed«, og saa tog den selv fat. En af den i Marts 1862 vedtagen Priskurant blev sendt Mesterne, idet den haabede, at Dhrr. vilde komme Svendenes billige Ønsker imøde. Men et Svar fra Mesterne udeblev helt, og i Januar 1864 henvendte Besty­ relsen sig saa til Oldermand Kornbech, der erklærede, at han fandt det saare naragtigt at vedtage en Priskurant, som intet Menneske brød sig om. Svendene kunde dog ikke dele hans Mening, og de lod et Udvalg paa sex Medlemmer udforme en ny Priskurant, der i Marts 1864 tilsendtes samtlige Mestere med en ærbødig Anmodning til dem om at ville udarbejde en anden, hvis de ikke kunde tiltræde Svendenes. Det officielle Svar, der i Juli ind­ løb herpaa, gik imidlertid ud paa ganske det Samme som Oldermandens mundtlige Besked: man indsaa ikke Nytten af en Priskurant, som ikke vilde blive overholdt, hverken af Mestere eller Svende. Og nu er det ejen­ dommeligt at se, at da dette Svar meddeltes Svendene paa en General­ forsamling i December 1864, opstod der ingen Diskussion i den Anledning, men derimod diskuteredes der vidt og bredt om, i hvilken Paaklædning de til Ligbæring tilsagte Svende skulde møde. I tre Afstemninger sejrede Kjo­ len med 75 Stemmer over Frakken (36 Stemmer). Svendene skulde møde i sort Kjole, Benklæder og Vest med hvidt Halstdrklæde, om Vinteren til­ lige i Overfrakke-, de skulde kjøres fra Lavshuset til Ligstedet og igjcn fia Kirkegaarden til Lavshuset. Priskurant-Sporgsmaalet vedblev dog at komme igjen. I April 1865 sendtes der paany et Forslag til samtlige Mestere, og da Svaret atter var utilfredsstillende, besluttede man at indkalde en særlig Generalforsamling i et Lokale, der kunde rumme Lavets samtlige Medlemmer, opimod 500. Der mødte imidlertid kun c. 225 eller ikke en Gang Halvdelen. Man maatte derfor indkalde endnu en Generalforsamling, og paa denne, der talte 278 Medlemmer, vedtoges det, at Svendene skulde fordre Priskuranten fra 1855 gjennemført. Der var nu ligesom storre Alvor i Sagen. Man vilde samtidig klage til Ministeriet over Mesterne, der havde erklæret, at de ikke længere vilde indeholde Tidepengene i Lonnen, som de hos dem arbej­ dende Svende skulde have. Og Resultatet blev, at Svendene Løverdag den 8 Juli 1865 nedlagde Arbejdet, hvorved de efter faa Dages Forløb fik deres Ønske opfyldt, hvad der dog ikke synes at have betydet meget.1 Den 28 f e ­ b ruar 1866 mente Svendelavet det nødvendigt at vedtage, at Navnene paa