KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

279

DEN GAMLE TID SLUTTER

hele Landet, det første Møde af denne Art. 126 Delegerede, fra Kjøbenhavn som Regel en Mester og en Svend fra hvert Lav, mødtes i Foreningens Lokale, men de kom kun til at forhandle — for lukkede Dore. De ved­ tagne Beslutninger bleve den 5 Avgust overrakte Indenrigsministeren og derpaa offentliggjorte i Flyveposten og Berlingske Tidende, men tort refere­ rede, som de kun blev, egnede de sig ikke til at vække Opmærksomhed. De hævdede, at Lavene burde vedblive med baade Svende- og Mesterprøver, dog under en ny, særlig indrettet, betryggende Bedommelse, og saa ind­ rommede de enhver indfødt 35aarig Svend Ret til at blive Frimester, naar han havde været Svend i 15 Aar og arbejdet 5 Aar i den Kjøbstad, han vilde etablere sig i 1. Ogsaa i dette kun lidet lykkede Foretagende deltog Murerlavet. Det var repræsenteret ved en Mester og en Svend, Lavets første Bisidder, Murmester N. Mathiesen og Mursvend H. A. Lundberg. Omstændighederne synes endelig at have lært Haandværkerforeningen, at Mesterne burde arbejde sammen med Svendene. Og dog var det maaske mere tilsyneladende end i Virkeligheden, at den havde lært Noget. Den forstod aldeles ikke den glødende Iver, hvormed der arbejdedes fra Mod­ partiets Side, og den stod derfor helt fortumlet, da det langt hurtigere, end den havde ventet, var en Kjendsgjerning, at Frederik VII havde under­ skrevet Næringsloven af 29 December 1857, der fra 1 Januar 1862 hævede alle de eneberettigede Lav. Det er ovenfor sagt, at Haandværkernes Stilling var vanskelig, og det er Sandhed, men allerede medens Kampen stod, havde man dog i selve de lavsvenlige Kredse Ojet oppe for, at Haandværkerforeningens Førerskab ikke var, som det burde være. I et lille Skrift fra Begyndelsen af 1856 siges det med skarpe Ord. Foreningen faar at vide, at den »ved sin boi­ nerte, aristokratiske Tænkemaade og ved sin Uvirksomhed« tildels havde forspildt Standens Tillid. Den maatte aldeles forandre »Tendens og Arbejds­ iver« eller ogsaa være moralsk forpligtet til at stryge § 1 i sine Love, dei paalægger den at fremme Haandværksstandens Tarv paa enhver hensigts­ mæssig Maade, og fremtidig kun kalde sig »den selskabelige Mesterforening« . Der rores her ved et omt Punkt, og det gjordes muligvis ikke med Urette. Selskabelighed spillede formentlig en stor Rolle i Foreningens tone­ angivende Kredse, og Murerlavets daværende Oldermand høi te til d é i. Kaptajn Kornbech var i 1852 med i Deputationen, der overrakte den \e d