KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

270

d e n g a m l e t i d s l u t t e r

Der rørtes ved »engammel Skik«, som særlig Førerne nødig vilde af med, de 10 Rd. fordeltesnemligsaaledes, at første Oldgesel fik 7 Rd., anden Oldgesel, Røsseskriver og Lavsbud hver 1 Rd. Men det turde da ogsaa være et Sporgsmaal, om »den gamle Skik« virkelig forsvandt nu, ti det eneste, der derefter officielt skete, var, at det i et derpaa følgende Lavs­ møde af den tilstedeværende Raadmand blev indskærpet, at Ungsvendene

Intetsomhelst havde at betale udover Gebyrerne for deres Ind- og Udskriv­ ning samt Gebyret for deres Lærebrev. Saadanne officielle Ord ere næppe gaaede dybt. Svendenes Lavstraditio­ ner have sikkert været for stærke. Det var Svendene, der sad inde med Traditionerne, saaledes som vi kunne se det med Hensyn til Ligbæringen. Efter Lavsartiklerne af 1682 og 1752 var Ligbæring obligatorisk for baade Mester e og Svende dog med den Forskjel, at medens Pligten efter Artiklerne af 1682 i alt Fald tilsyneladende kunde g'jores gjældende mod begge Kategorier ved ethvert Dødsfald, hvad enten det var en »Mester, hans Hustru, Rorn, Svend, Dreng eller Pige«, der afgik ved Dø­ den, sker der efter Artiklerne af 1742 i saa Henseende en Deling, mellem hvad »Lauget« og »Svenne-Lauget« endnu storre. I 1847 fik Mesterne For­

83. Det [ene^af to ens Sølvskilte m ed Indskriften: »Tiden er forsvunden, Glasset udrunden. Anno 1796«. skulde. Og Forskjellen skulde blive

holdet ordnet saaledes, at al Ligbæring for deres Vedkommende bortfaldt, idet Lavskassen overtog at betale de nødvendige Ligbærere, naar den paa- gjældende Mesterfamilie ikke var i Stand til selv at afholde Udgiften. Men blandt Svendene vedblev Ligbæringen. Ved enhver paakommende Begra- velseblevderes femSølv-Ligskilte (s. Fig. 83-85) og deres 24 Kaarder tagne i Brug i et helt Optog. Svendene havde Lavsinsignier og holdt dem i Ære. Deres Sølv-Lavspokal er nævnt ovenfor (S. 156), og hertil kom endnu et