KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

B R U D S T E N O G B R Æ N D T E S T E N

kvadre fra Jylland .1 Til disse indenlandske Bygningsmaterialer af naturlige Sten kom endelig noget senere den kunstig frembragte Sten, Murstenen eller den brændte Sten. Og her staa vi paany ved en Paavirkning fra Tyskland. Kjendskabet til dette nye Bygningsæmne kom til os derfra. Biskop Anselm af Havelberg havde i Tiden mellem 1147 og 1152 bygget en Murstenskirke ved Præmonstratenser-Klosteret i Jerichow (Brandenburg), formentlig Nord­ tysklands ældste, sikkert daterede Murstenskirke, og kort efter holder Tegl­ stenen sit Indtog i Danmark. Da Valdemar den Store 1181 blev begravet i Ringsted Kirke, lagdes der en Blyplade i hans Grav, der kort nævnte de mest fremragende Ting, han havde udrettet: han havde overvundet og krist- net Bygens slaviske Befolkning, forstærket Danevirke med en af brændte Sten opført Mur og af brændte Sten bygget et Taarn paa Sprogø .2 Indførelsen af den brændte Sten som Bygningsmateriale betragtedes alt- saa som en Begivenhed. At kunne bruge Mursten istedenfor Brudsten føltes som et Fremskridt. Det var da ogsaa først og fremmest en stor Nemhed. Der var ikke længer Tale om møjsommeligt at skulle søge sit Materiale sammen eller forskrive det. Landet fik hurtigt en Bække Teglbrænderier .3 Og med Nemheden fulgte dernæst en betydelig Besparelse. Der blev saa- ledes naaet Meget herved. Men i alle Henseender var den brændte Sten ikke lutter Fremskridt. J. B. Loffler gjor med et Suk opmærksom paa, at Teg­ lens Indførelse var et Skridt tilbage i den monumentale.Bygningskunst. Den stansede Udarbejdelsen af Skulpturer og hæmmede en fri Udformning af de arkitektoniske Led .4 Til Danevirkemuren passede Teglstenen godt. Det var en svær c. 20 Fod hoj Mur, som Kong Valdemar, vistnok i 1163, rejste tæt foran Dronning Thyras Kampestensmur paa det særlig udsatte Sted mellem Kalegat og Kur­ borg. Murstenene, der her benyttedes, vare som Begel røde, nogle dog og­ saa gule eller graalige, men uden Hensyn til Farven vare de alle 24—27 Cm. lange, 11—12 Cm. brede og 772 — 8 V 2 Cm. tykke. De have altsaa væsentlig de samme Dimensioner som de senere saa kaldte Munkesten, men det se­ nere saa kaldte Munkeskifte, to Løbere og en Binder i gjentagen Bækkefølge, var ikke kjendt endnu .5 Løbere og Bindere følge i Danevirkemuren paa meget forskjellig Vis efter hinanden. Hvad der her er karakteristisk, er imid­ lertid, at dette sikkert første danske Teglstens-Monument helt er opført at Tegl. Der er andre Monumenter, der enten ved deres Historie eller ved