KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

8

B R U D S T E N O G B R Æ N D T E S T E N

vist, at der har været indkaldt en fransk bygningskyndig Mand som Leder af Arbejdet ved Domkirkens Opførelse, men samtidig mener han at kunne fastslaa, at den udenlandske Mester kun har haft mindre gode (indenland­ ske) Arbejdere til sin Raadighed, ti »Roskildekirken, der i Kompositionen er den interessanteste og virkningsfuldeste af alle vore större Kirkebygnin­ ger, er ogsaa den, der i Haandværksarbejdet viser mest Fam len og Usik­ kerhed«.1 Heller ikke den franske Indflydelse blev dog af Betydning for Udvik­ lingen her i Landet. Der var en anden nærmere, den, der kom til os fra vor sydlige Nabo, og som hl. A. gav sig tilkjende i Ribe. Jakob Helms siger i sin Bog 0111 Ribe Domkirke, at Köln paa en vis Maade maa betragtes som

4. Murværk af Brudsten.

5 . Murværk af brændte Sten (Munkeskifte),

en Moderstad for de mange jyske Kirker, der ere byggede af rhinsk Tuf­ sten. Efter ham er Ribe Domkirke ved dette sit Hovedmateriale et Led »i den store og mærkelige Række Kirkebygninger, der i den første Fjerdedel al vort Aartusinde ere bievne opførte af Andernachegnens vu lkanske Tuf, og hvis Gebet med det rige og mægtige Köln som Tyngdepunkt strækker sig fra Ingelheim i Nærheden af Mainz, hvor dette Byningsmateriale mødes med den røde Sandsten fra Neckar og Main, hele Rhinen ned lige til dens Udløb — og endnu langt videre«.2 Der kan læses Mere herom i hans senere Værk »Danske Tufstens-Kirker« (1894). \ o i e Kii ker bleve imidlertid ogsaa opførte af indenlandske Materialer, af Kamp, Fiaadsten (Kildekalk) og Kridtsten. Kampen er anvendt raa eller kløvet, i sidste Tilfælde viser den en bane* Side, Fraadstenen og Kridtstenen optiædei udskaaien i Kvadre. Og at her var Kampesten i store Mængder, kan ses deraf, at der endog er Grund til at tro, at der er udført Granit