KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

205

STENHUGGERE, GIBSERE OG ANDRE

Fossati; i 1766 Johan Hartmann; i 176cS Perfecjtus Castania; i 1771 Paulus Lorentz; i 1786 Hermann Carl Jennerich; i 1787 Hans Christian Ondrup og i 1796 Lorentz G. Breuning, af hvilke dog kun tre gjorde Mesterstykke, nem­ lig C. U. Jennerich, P. Castania og H. C. Ondrup, de andre kom ind paa Bevilling. Ved Siden af disse i al Væsentlighed fremmede Elementer, der tilførtes Kjøbenhavns Murerlav i Form af Stenhuggere og Gibsere, optoges der end­ nu nogle andre Fremmede i Lavet, nemlig Mestere fra en Bække Pro­ vinsbyer, og Stødet til, at dette kunde ske, udgik fra det i 1742 oprettede kjøbenhavnske Parykmagerlav. Det androg i 1747 om at maatte faa Bet til som Medlemmer at kunne optage Parykmagere fra andre danske Byer, og denne Tanke slog an. Magistraten mente, at denne Bet burde tilkomme alle kjøbenhavnske Lav, og saa udkom Plakaten af 8. November 1747. Efter den blev det tilladt Haandværksmestere i de danske Provinsbyer, der ikke havde noget Lav i det paagjældende Fag, at blive indskrevne i det vedkom­ mende kjøbenhavnske Lav, naar de. havde godtgjort, at de havde Borger­ skab paa deres Hjemsted og havde gjort Mesterstykke. De tik herved »Lavs­ rettighed« og navnlig »Frihed med at lære Drenge«, saaledes at disse, naar de havde erholdt deres Mesters Lærebrev, skulde for dygtige Svende pas­ sere lige med kjøbenhavnske Svende.1 At denne Indskrivning flittigt fandt Sted med Hensyn til Kjøbenhavns Murerlav, skal vises nedenfor; her skulle vi først se, hvor der i Danmark udenfor Kjøbenhavn fandtes Murerlav. Det er ovfr. S. 68 nævnt, at der 1623 oprettedes et Lav i Helsingør, og at der vistnok fra 1632 bestod et Lav i Odense. Men Lavet i Helsingør blev ikke af Varighed. Det bestod 1666, da Asmus Niemann vragedes som Oldermand i det (ovfr. S. 82), men da den afskedigede Soldat Peter Faber 1754 vilde ernære sig af Murarbejde i Helsingør, er det ikke et Murerlav, men Stedets Murmestere (ovfr. S. 172), der protestere. Lavet maa være ophørt, og hvad Layet i Odense angaar, da synes det ikke at have spillet nogen stor Bolle. Da der i 1729 kom to Svende her til Byen, som sagde, at de havde lært i Odense, maatte de gjöre Bede for, hvorvidt Mestern e i Odense gjorde Mesterstykke eller kun aflagde Borgerskabsed. Lavet i Kjøbenhavn vidste ikke Besked hermed, og endnu 30 Aar senere er Odense-Lavet ikke ret erkjendt i Kjøbenhavn. Først efter at det kan oplyse, at det er erklæret for zimftigt af Lavene i Lüneburg og