KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

204

STENHUGGERE, GIBSERE OG ANDRE

Som saadan døde han i Juli 1761.1 Hele den blomstrende Stenhugger-Bevæ­ gelse fik imidlertid en brat Ende, da under Kong Kristian VII en kongelig Skrivelse af 9. November 1770 med Eet stansede det altfor kostbare Byg­ ningsforetagende, som derefter i lange Tider blev staaende som en Ruin. Der var Mange, der ved denne kongelige Beslutning blev sat ud af Virksom­ hed, men Andre bleve ogsaa hjulpne ved den ; det var foranlediget af den, at Stenhuggersvend Joh. Mich. Fischer, »der i elleve Aar havde forestaaet Arbejdet ved Frederiks Kirkebygning som Mestersvend«, i Marts 1771 tik Be­ villing til uden Mesterstykke og uden nogen Bekostning at blive indtagen som Mester i Kjøbenhavns Murer- og Stenhuggerlav.2 Trods Bevillingen maatte han dog »til Lavets Inventarium og Fattige« betale 25 Rd. Det gamle Lav stod paa Sit. Men som ovenfor antydet, skabtes der aldrig noget virkelig inder­ ligt Forhold mellem Stenhuggerne og Lavet, og ganske paa samme Maade gik det med Hensyn til Lavet og Gibserne. Som vi tidligere have set, arbejdede der mange Stukkatører eller Gibsere paa Kristiansborg. Men da Slottet var færdigt, gik det i væsentlig Grad til­ bage med deres Arbejde. Mange af de for største Delen udenlandske Gibsere rejste bort, og fra de tilbageværende indkom der i September 1750 en Klage over deres ringe Næring, i hvilken der endda blev gjort Indgreb af Uberet­ tigede, der ikke havde kongeligt Privilegium som Gibsere. Da de ikke ud­ gjorde noget Lav, havde de imidlertid ingen Ret til at jage dem som Fuskere, og det var for at taa en saadan Ret, at de nu bad om at maatte blive optagne i Murer- og Stenhuggerlavet. Andragendet blev af Kommercekollegiet sendt til Magistraten, der tog Gibserne og Lavet for sig, og Resultatet blev, at Mu­ lerne indvilligede i at ville modtage de daværende Gibsere i Lavet mod en Indskrivningsafgift, og de fremtidige Gibsere mod at de desuden skulde gjore et Mesterstykke. Sagen blev slaaet fast ved en kongelig Resolution af 7. De­ cember 1750,3 og da Plakaten af 3. Marts 1756 udkom, hed det i den, at Gibseines Mesteistykke bestod i »en vel proportioneret Tegning over et Stykke Stukkatør-Arbejde saa og noget Gibsarbejde, bestaaende af ophævet K \ad ia tu i, Stukkatur eller Arbejde en bas relief eller Ornamenter.«4 Der blev forøvrigt ikke optaget mange Gibsere i Lavet. Lige strax — den 12. December 1750 endog kun to, Italienerne Giulio Guione og Jean Baptiste Fossati, der hver betalte 17 Rd. Og derefter fulgte: i 1755 Hans Andieas BischeL i 1/5/ Garl Ulrich Jennerich; i 1760 Christopher Lorentz