KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KRISTIANSBORG

1 3 9

Men skjondt Svendene saaledes til en vis Grad arbejdede selvstændigt, synes de dog at have været delt i Flokke efter Navnet paa den Mester, de stod nærmest. I Marts 1739 søgte saaledes fire af Gerckens Svende ind paa et Spisekvarter i Borgergade i et Hus, »Skibet« kaldet, hvor en af Fortlings Svende, som de vare vrede paa, havde sit Logis. De vare vrede paa ham, fordi han og hans Kammerater ved at tilbyde en ringere Arbejdspris end den gængse, havde opnaaet at faa en Del Arbejde. Selvfølgelig kom det til Mundhuggeri, de kaldte ham Spitzbub og Brødtyv, og Mundhuggeriet blev til Haandgribeligheder, der bredte sig til ganske betydelige Slagsmaal mellem de to Mesteres Folk. Fortlings Svende gik endnu helt ud paa Sommeren under Navnet »Lohnverderber«, og et saadant Skjældsord krævede Hævn. Det var absolut ikke til at mærke, at der i 1734 var udstædt et Reglement, der tilsigtede at bringe Ro tilveje særlig mellem Stenhuggerne. De skulde bl. A. indordnes under Murerlavet, men blev det ikke i Virkeligheden, hvad Stenhuggersvendene i Sommeren 1/39 benyttede til at taa deres Dagion toi- hojet fra 20 til 24 Sk. lybsk, da der fordredes en daglig Arbejdstid af dem paa ti Timer. Mursvendene vare efter deres Lavsartikler forpligtede til en Titimers Arbejdsdag, men de Artikler gjaldt ikke for dem, gjorde de gjæl- dende. Vi høre derfor ogsaa, at der i 1741 er Tanker fremme i Slotsbyg­ n ingskomm issionen om et Reglement samt om Oprettelsen af et eget Sten- huggerlav. Men ingen af Delene blev til Noget, og i det Hele blev det ikke Slotsbygningskomm issionen, der paa dette Punkt kom til at udrette Noget, skjondt den først blev hævet i 1745. Den svingede synligt for meget frem og tilbage i sin Opfattelse af, hvad der var den bedste Ordning af Forholdet mellem Mestere og Svende, eller rettere, dette Forhold existerede slet ikke for den. Hvad det ene og alene kom den an paa, var, at Arbejdet paa Slottet gik. Dette Hensyn prægede Forholdene. Efter et af Slagsmaalene mellem Gerckens og Fortlings Svende i Avgust 1/39 lordrede de B lesseiede, det vai nogle af Gerckens Svende, Halvdelen af deres Badskærpenge erstattet med ti Rigsdaler af de Andre. Men det vilde Fortlings Svende ikke indlade sig paa, og da det i den Anledning trak op til nye Uroligheder med Arbejdsnedlæg­ gelser, blev det efter Slotsbygningskommissionens Indstilling resolveret, at Byg­ ningskassen skulde betale Pengene. Der er Exempler nok. Da en Stenhuggel svend Hinrich Witte i Oktober 1739 havde overfaldet en Lojtnant, endda en Greve, der var i Kommando ved Slotsarbejdet, grebet ham i B i) stel og Li uel