KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KRISTIANSBORG

1 3 8

Dens stadige Ønske om at opnaa de billigst mulige Priser var ogsaa til Gavn for dem. Den vilde saaledes ikke föje Brenno, da han, som ovenfor nævnt, anmodede den 0111 ikke at beskjæftige nogen Svend, han havde forskrevet, som Mester. Den vilde ikke bindes ved noget Løfte, der kunde hindre den störst mulige Konkurrence. Da Stukkatør Steltzer meldte sig, fik han strax Arbejde, idet Komm issionen ved den Lejlighed udtalte, at den betragtede det som rigtigt, at Arbejdet fordeltes mellem samtlige Mestere. Hvad det kom den an paa, var som sagt at opnaa de billigste Priser. Da den i Februar 1738 finder le Clerc for dyr, henstiller den til Kongens Afg'jörelse, 0111 den skal betale le Clerc for at udføre de nødvendige Tegninger og for at føre Tilsyn med det Arbejde, som skulde udføres efter dem, men ellers direkte træde i Forbindelse med Svendene, eller 0111 den paa sædvanlig Maade skal overdrage det Hele til le Clerc dog med Forpligtelse for ham til under Ed at opgive, hvor mange Arbejdere han havde, hvor længe de arbejdede og hvad de fik i Lön. Kongens Resolution fastslog det sidste Alternativ, men des­ uagtet er det givet, at Kommissionen flere Gange traadte i mere eller mindre direkte Forbindelse med forskjellige Svende. I September 1737 bestemte den saaledes, at Hovedgesimsen under Taget skulde udføres af en Del Svende for 14 Sk. lybsk pr. løbende Alen, og at Pen ­ gene skulde udbetales dem mod Stenhugger Gerckens Kvittering. Og endnu tydeligere træder Forholdet frem, naar Kommissionen i April 1739 approberer Haussers Kontrakt med fem Stenhuggersvende, Harbert Vogemann, Georg Joseph Schultz, Johannes Aschneller, Heinrich Riedtel og Johan Georg Christ, »wegen Verfertigung des Schlingwerks der Balustrade am Dache«; hvert Stykke skal udføres for 16 Sk. lybsk under Jakob Fortlings Tilsyn. Det er sikkert paa denne Maade, denne Mand fra Svend blev Mester ligesom Drech- sel, der ses at være begyndt som Svend hos le Clerc, og at Svendene syntes om denne Maade at arbejde paa, fremgaar formentlig deraf, at to af le Clercs Arbejdere ved Navn Maré og Picard i Juli 1740 anmodede 0111 at maatte faa Arbejde umiddelbart under Kommissionen; de betragtede le Clercs Polerer, G iiaidot, som »incapable«. Og muligvis har der fra de paagjældende Me- steies Side heller ikke været nogen bestemt Modstand herimod, ti det synes at have ført til, at de fik en fast Aarsgage. Det var i alt Fald Tilfælde med baade le Clerc, Gercken, Drechsel og Fortling, den Sidste oppebar endnu i 1743 sine 300 Rd.