KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KRISTIANSBORG

1 3 4

stin le Clerc, der kommer fra Frankrig og dør her som Professor ved Kunst­ akademiet, er stærkt sysselsat ved Kristiansborg, og der kan nævnes en Række Italienere. Billedhuggeren Antonio Auzoni, der spillede en Rolle ved Kjøbenhavns Slots Istandsættelse under Frederik IV, blev efterfulgt af Gio- vanni Andreoli og han igjen af Carlo Enrico Brenno, der snart kaldes B illed­ hugger og snart Stukkatør. En Mand, der særlig voxer op med Kristiansborg, er den tyskfødte Jacob Fortling. Han kommer hertil som Stenhuggersvend, kaldes 1738 i Slotsbygningskommissionens Resolutionsprotokoller for Mester­ svend, men beskjæftiges allerede Aaret efter som Mester. Han drages synligt frem af Ingeniørkaptajn N. Eigtved, der virkede som Hof-Bygmester. 1740 bliver Fortling Hof-Stenhugger, 1756 Hof-Bygningsinspektør og 1760 Hof- Bygmester. Da Stenhugger Weyse i 1733 undveg, opstod der Uroligheder mellem hans Folk, der alle synes at have været Tyskere. W eyse maa være løben med deres Lonning, og hans Mesterkvalifikationer synes kun at have været saa som saa, hvad der Altsammen satte Spor. Under 19 April 1734 fore­ ligger der et vistnok fra Slotsbygningskommissionen udgaaende, paa Tysk affattet Projekt til et Reglement, ved hvilket man haabede at kunne faa Hold paa de urolige Stenhuggere. Det forelagdes Kongen til allernaadigst »Correc- tion oder Approbation«, og det blev strax approberet.1 Den 24 April 1734 udkom Reglementet paa saavel Dansk som Tysk. Efter det skulde Stenhug­ gerne bl. A. indordnes under Murerlavet, og det har sin Interesse at se, hvorledes Bestemmelsen herom samt Fremkomsten af Reglementet som Hel­ hed motiveres. Det var bragt i Erfaring, hedder det, at adskillige hertil komne Sten­ huggere uden rettelig at have lært Haandværket havde udgivet sig for og faaet Arbejde som Mestere. Da her intet Stenhuggerlav var, kunde Saadant ske, og det havde virket hojst uheldigt. Disse Mestere havde nem lig, for at kunne udføre det dem anbetroede Arbejde, maattet sikre sig særlig gode Svende, der hurtigt kom under Vejr med Forholdene og havde benyttet Situa­ tionen til at forlange en forhojet Dagion samt til at komme og gaa paa Arbejds­ stedet ganske efter eget Behag. Dette havde igjen ført til, at de andre Me­ stere, der havde lært tilgavns, bleve tvungne til at indromme deres Svende lignende Fordele, ja det onde Exempel havde begyndt at indsnige sig hos haade Murerne, I ømrerne og Snedkerne. Nu skulde Reglementet raade Bod