KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KRISTIANSBORG

1 3 3

lede, ikke at tale om, at Mesterne nu og da alvorligt maatte tage det op med de Officerer, der opmaalte det udførte Arbejde. Men med alt Dette voxede Slottet stadig. Tiden kom, da det var saa nær færdigt, at det kongelige Indtog i det kunde fastsættes. Saa blev der pludselig Hast bl. A. med at faa et Par Stalde færdige, og i Juli 1740 opfor­ dredes Folmer og Zuinpe til at have dem i Stand inden Vinteren. Det turde de dog ikke paatage sig, Tiden var for knap, og saa fik Murmester Philip de Lange, i Avgust 1740, Arbejdet først ved Garderstalden og derpaa ogsaa ved Prinsestalden, men skjondt han ønskede og fik næsten 100 militære Murere til Raadighed, stod Staldene dog ufuldendte, da Indtoget fandt Sted den 26 November. Der manglede Mursten, og saa blev der lagt et Bræddedække over de rejste Mure. Saaledes var der stadig blevet gjort i alle de Aar, Slottet var under Bygning; i November var Murværket som Regel blevet dækket, for at det ikke i Vinterens Løb skulde tage Skade af Sne og Regn, og i April Aaret efter tog man igien som Regel det skjærmende Dække bort, for paany at begynde Arbejdet, der forøvrigt søgtes fremmet paa alle Maader. En af de paa Slottet arbejdende Tømmermestere Joseph Zuber opfandt saa­ ledes en Maskine, ved hvilken Murstenene kunde vindes op paa Stilladserne, og af den kom der efterhaanden mindst fem i Gang. Det var imidlertid ikke Murarbejdet, der tog den storste Interesse ved Slottets Bygning, Stenhuggerarbejdet spillede en nok saa stor Rolle. Alle Slottets Mure beklædtes fra Kjælder til Tag med hugne Sandsten, der for største Delen kom fra Sachsen (Dresdener-Sten), men selvfølgelig børes der ogsaa om andre Stenarter. I Marts 1733 kløver og fuger Stenhugger Jeremias Huhn Kampesten til Slottets Grund, og i September s. A. er Stenhugger- mester Cornelius Weyses Folk, i Alt 12 Personer, beskjæftigede med at hugge Kjældervinduernes Ornamenter i Bremersten. Hvad der imidlertid her strax falder i Ojnene, er, at de haandværks- mæssige Stenhuggere her gaa Side om Side med de mere kunstneriske Sten- og Billedhuggere, der igjen staa i nær Forbindelse med de saa kaldte Stuk­ katører eller Gibsere. Og vi møde her lutter Udlændinge, Tyskere, Fransk­ mand og Italienere. Det er den fra Bremen stammende Billedhugger Didrik Gercken, der i 1733 hugger de to Grundsten, som Kongen og Kronprinsen nedlagde, og da den ovennævnte Stenhuggermester Weyse i samme Aar und­ viger herfra, er det Gercken, der faar Opsyn med hans Folk. Louis Augu