KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

STRENGE TIDER, PEST OG STORBRAND

1 1 5

Lars Erichsen for at forhandle 0111 »Fattigbøssens slette Tilstand«, og saa ved­ tog de, at de vilde yde »som tilforn« hver 1 Rd. aarlig til den. En svunden bedre Tid ligesom manes tilbage just samme Aar, som den store nordiske Krig blev sluttet ved Freden i Frederiksborg. Men de gode Spirer skulde ikke faa Lov til at udvikle sig. De bleve voldsom t trængt tilbage ved Kjøbenhavns store Brand i 1728, men inden vi gaa over til nærmere at omtale den, skal her nævnes et Forhold, der paa denne Tid føltes som et ikke ringe Tryk, d. e. Frimesterforholdet. Efter Pestens forfærdelige Rasen i Aaret 1711-12 var der Mangel paa Haandværkere i Kjøbenhavn. Da derfor et Par Skrædere og en Murer, der alle vare aftakkede Soldater, i 1713 søgte om at blive Mestere, var Regeringen strax villig til at gjore dem til Frimestere. Men den gjorde mere endnu. Den lod Magistraten vide, at da Kjøbenhavn hojlig trængte til Haandværks- folk og de afskedigede Militære kunde fortjene nogen allernaadigst Hjælp, burde der ved hvert Lav beskikkes en eller to Frimestere, der skulde have Lov til at arbejde hver med en Svend, men uden Ret til at have Drenge. Mureren, der herefter blev Frimester, havde tjent ved Garden i otte Aar og hed Johan Eylitz.1 Som det ikke er til at undre sig over, blev han imidlertid ikke staaende ved kun at arbejde med een Hjælper; han arbejdede med flere, de Soldater, der laa i Garnison i Kjøbenhavn, havde jo Ret til »med egne Hænder« at arbejde, i hvilket Haandværk de vilde.2 Men her stod Murerlavet paa Vagt; det kom over ham, og i 1717 gik han ind paa ikke alene at be­ tale 8 Rd. til Lavets Fattige som Bøde, men ogsaa at blive Lavsmester, naar han maatte slippe for at gjore Tegning til sit Mesterstykke. Det slap han for. I Oktober 1717 blev han saa Lavsmester, ved hvilken Lejlighed han »som sine Formænd« gav 20 Rd. til Lavets Ligklæde og Inventarium, og nu var Mester Johan Eylitz i Vognmagergade (Vognmandsgade) en svoren Fjende af alt uziinftigt Frimestervæsen, saaledes som han noget senere fik Lejlighed til at vise. Da det en Gang i 1722 slap op for ham med Arbejde, gik en Svend, han havde, til Frimesteren Peter Felant. Han søgte imidlertid tilbage til sin Lavsmester, da denne kort efter ig'jen fik Arbejde, men nu mente Johan Eylitz at maatte afvise ham. Svenden blev da hos Frimesteren til 1724, men saa kunde han ikke længere holde ud at staa* udenfor Lavet. Han søgte og fik da Pardon imod at betale 2 Rd. for sin Forseelse imod Lavet, 2 Rd. for at