KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907
STRENGE TIDER, PEST OG STORBRAND____________
1 1 4
altfor ubillig’ Betaling«, og Frederik IV paabød i Januar 1713 Nedsættelsen af en Komm ission, der skulde overlægge, »hvor meget enhver Haandværksmand udi sin Profession og Haandtering efter Tidernes Lejlighed og Tilstand billigen kan have for sit Arbejde at fordre«.1 Dette Skridt synes im idlertid ikke at have resulteret i Noget. Sikkert er det, at Klagerne vedblev, særligt ogsaa over Kjøbenhavns Murere. 1719 klagedes der over, at de siden Pesten havde været saa »uforskammet« dyre, at de havde taget dobbelt saa meget for deres Ar bejde som tilforn. Det berettes med Harme, at en Mursvend nu fik 3 Mk. om Dagen, istedenfor tidligere 2 Mk., en Kalkslager 18 Sk. (imod 1 Mk.) og en Haandlanger 1 Mk. (imod 10 Sk.), at en Svend desuden daglig skulde have for 2 Sk. Brændevin samt 2 Potter 01 å 3 Sk. d. v. s. 8 Sk. daglig, en Kalk- slager paa lignende Maade 4 Sk. og en Haandlanger 3 Sk., samt at endelig Mestersalæret for en Svend androg 24 Sk. om Dagen. Og saa var der endnu det at klage over, at naar en Mester i gamle Dage kom til sine Folk , »ar bejdede han en Timestid hos eet Parti, og en Timestid hos et andet«, hvor ved han animerede Svendene i deres Virksomhed; »da stod det vel til, men nu holdt de sig for gode til at tage en Murske i Haanden«.2 Der er i det sidste Træk Noget, der bekræfter, hvad der ovenfor (S. 109) er antydet, at Udviklingen trods Tidens Tryk udviklede sig i storindustriel Retning; og at selve Lavet ogsaa lidt efter lidt arbejdede sig op, kan mulig vis ses deraf, at det i 1725 kjøbte en Ejendom. Det var en Ejendom i Store Fiolstræde, »Linden« kaldet, der gik igjennem til Peter Hvitfeldtstræde og altsaa ikke var saa helt ubetydelig, Lavets daværende Skriver Soren Deyel afhændede den for 1000 Rd., hvoraf dog kun 230 Rd. udbetaltes, da der stod 770 Rd. i den. Men ikke nok hermed. Omtrent samtidig maa Lavet have kjøbt en anden Ejendom, i hvilken den indrettede sit eget Lavshus; den laa i det nævnte Peter Hvitfeldtstræde men paa den anden Side af Gaden. 1715 havde Murerne sluttet Kontrakt med Tømrerlavet om at faa Lokale til deres Samlinger i dette Lavs dér beliggende Lavshus; men her maa de ikke være blevet længe. 1728 nævnes »Murmesternes Lavshus« som en egen Ejendom i denne Gade, eet Sted fra Tømrernes.3 Hvor længe Lavet beholdt »Lin den«, og hvor naar eller hvorledes det kjøbte den anden Ejendom , synes imidlertid ikke at kunne oplyses. Men ligegyldigt, disse Kjøb fortælle om Liv og Rore, og der er samtidig et andet Træk, der ogsaa kan tyde paa, at Lavet var i Fremgang. Den 11 Marts 1720 vare 16 Mestere sam lede hos Oldermanden
Made with FlippingBook