KjøbenhavnsBrandsorsikring

78

V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R

ringssummen. Da man stadig venlede at kunne opnaa mindst 4 °/0’s Udbytte af Størsteparten af Formuen, fandt man det ikke nødvendigt at gøre Forlængelsen gældende for tidligere tegnede Forsikringssummer, som allerede var paa Vej til at opnaa Præmiefrihed. Et andet Spørgsmaal dukkede op, da forskellige Interessen­ ter ytrede Misfornøjelse med det hele System. Fremfor den højere tidsbegrænsede Præmie med derpaa følgende Præmie­ frihed, foretrak de en lavere, men stedsevarende Afgift. En øjeblikkelig mindre Besparelse, fandt de, var at foretrække for den større, som rimeligvis forst kom deres Efterfølgere til Gode. Direktionens Medlemmer var overbevist om, at det store Flertal af Husejerne foretrak den gældende Ordning, men tillagde dog Kravet om en Ændring saa stor Berettigelse, at de besluttede at imødekomme det. Fra 18921) har nye In­ teressenter kunnet træffe Valget mellem en ophørende lp . m. Præmie og en stedsevarende 3/4 p. m. Med 3 Maaneders Varsel staar det til enhver Tid en Husejer frit at forlange Præmien forandret fra ophørende til vedvarende eller omvendt. Ønsker paa den anden Side Interessenter under eet at afvikle deres Ejendommes samlede Præmieforpligtelser, kan de —fra 19072) —indbetale en Kapital saa stor som Værdien af de fremtidig skyldige Præmier, beregnet med 1 3/4 °/0’s halvaarlige Bente. I 1917 besluttede man en delvis Præmienedsættelse3). Da en Forandring i den tidsbegrænsede Afgift vilde forrykke hele Systemet, Henlæggelserne til de forskellige , Fonds etc., blev alene den vedvarende ordinære Præmie —som var lidt højere end Grundpræmien, der svares af almindelige københavnske Beboelsesbygninger —nedsat med V 20 P- m. til 7/10 p. m. For Forsikringen af Maskiner og faste Genstande var der ved Vedtægten af 1885 bleven fastsat en særlig Inventariepræ- mie. Ifølge Klassifikationstariffen af 1886 udgjorde den 2 p. m. i Bygningerne, som ikke svarede Tillægspræmie. Erfaringen viste i Tidens Løb, at denne Afgift var for høj4). Navnlig for Ejendomme, som udelukkende tjente til Beboelse, vilde Inter­ essenterne andetsteds kunne opnaa gunstigere Vilkaar. Fra