KjøbenhavnsBrandsorsikring

7 2

V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R

Ifølge Vedtægten af 1885 ydede Brandforsikringen ingen Godtgørelse for Skader, som skyldtes Sprængninger ved Krudt, Skydebomuld, Dynamit og lignende Stoffer. Kun for saa vidt der opstod Brand, indtraadte Erstatningspligten. Allerede paa Generalforsamlingen i 1886 blev der klaget over denne Undtagelse. Direktionen lovede at tage Sagen under Overvejelse, men nærede paa Forhaand Betænkeligheder ved en Forandring. Først da Grundejerforeningen i 1892 genoptog Spørgsmaalet1) og saaledes viste, at det havde Interesse for større Kredse, blev det underkastet en nøjere Undersøgelse. Indenfor Direktionen var man stadig ængstelig2). Direktør Kayser fandt, at Interessenterne med samme Begrundelse kunde lade Brandforsikringen erstatte Stormskader, Professor Westergaard, at Grundejerne kunde indbyrdes garantere hver- andres Tab. Alene Højesteretsassessor Bimestad var mere til­ bøjelig til at gaa med til Udvidelsen af Brandforsikringens Erstatningspligt. Da hverken Stat eller Kommune vilde godt­ gøre slige Skader, som f. Eks. skyldtes anarkistiske eller re­ volutionære Bevægelser, var Husejerne henvist til at tegne en Forsikring. Ganske naturligt vendte de sig derfor til deres Brandforsikring. Imidlertid, erklærede han, maatte det være en Forudsætning, at Risikoen blev dækket ved Reassurance, og —da Faren var ens for alle —at der blandt Husejerne var et saa almindeligt Ønske, at eventuelle Bestemmelser kunde blive fælles for samtlige Interessenter. Medens Landbygningernes Brandforsikring — som havde modtaget den samme Henvendelse —ikke fandt nogen Anled­ ning til at træffe særlige Foranstaltninger3), blev det afgørende for Kjøbenhavns Brandforsikring, at engelske Reassurance­ selskaber for en forholdsvis lav Præmie erklærede sig villige til at dække den forøgede Risiko4). Da man samtidig opgav Tanken om at ligestille alle Interessenter og alene vilde give Husejerne Adgang til fakultativt —i Lighed med Forsikringen for Dampkedeleksplosion — at tegne den paagældende Assu­ rance, bortfaldt ogsaa Hensynet til de mange Interessenter, for hvem Spørgsmaalet var uden Interesse.

Made with