KjøbenhavnsBrandsorsikring

6 0

V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R

bygning. Saadan Risiko var oprindelig ikke dækket ved det gensidige Ansvar, og de forsikrede havde heller ingen Stemme­ ret som Interessenter. Assuranceværdien skulde svare til Vær­ dien af de anvendte Materialer med Tillæg af Transportudgifter og Arbejdsløn. Ved Brandskader godtgjordes Forskellen mellem denne og Værdien af de tilbageværende Bygninger og Mate­ rialer. Fra 1903 blev ogsaa denne Risiko inddraget under det gensidige Ansvar1). Da eventuelle Brandskader baade direkte — ved at indføre Indgreb i Formuen — og indirekte —ved Ildens Udbredelse til Naboejendomme —i sidste Instans kunde paavirke samtlige Interessenters Interesser, fandt man ingen Anledning til at opretholde en Særstilling. Dertil kom, at et forelagt —og 15. Maj 1903 vedtaget —Lovforslag om kommu­ nale Skatter gjorde gensidige Forsikringsforeninger skatteplig­ tige, naar de overtog Assurancer, som var holdt udenfor de gensidige Forpligtelser*). Fra 1904 har Brandforsikringen medtaget »faste Genstande« under denne Assurance2). Ifølge Vedtægtens § 12 kunde to eller flere Bygninger, ma­ trikuleret under et enkelt Nummer, indtegnes som ligesaa mange enkelte Forsikringer, naar de var af Grundmur, forsynet med brandfrit Tag og adskilt ved et mindst 15 Alen bredt ube­ bygget Areal eller ved en Brandgavl uden nogensomhelst Aabning. Kun i Bygningskomplekser, som ikke husede brand­ farligt Næringsbrug, kunde Direktionen undtagelsesvis se bort fra Tilstedeværelsen af Aabninger, forsynet med dobbelte, tæt­ sluttende og selvlukkende Jerndøre3). I 1902 ønskede Brandforsikringen at lempe disse Bestem­ melser. Det almindelige Krav —uden Aabninger —fandt den, kunde udelades. Da Bygningsautorileterne var tilbøjelige - til uden Hensyn til Virksomheder eller Næringsbrug, som efter Brandforsikringens Tarif medførte Tillægspræmie, at tillade Forbindelse mellem flere Ejendomme paa samme eller til­ stødende Matrikelnumre, besluttede man ogsaa for Assurancens *) Jvfr. Lov 10A 1922.