KjøbenhavnsBrandsorsikring

58

V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R

man haft forskellige Meninger: Henlæggelse af større eller mindre Fonds, Genforsikring af Risikoen, af den hele eller af særlig farlige Grupper, Dannelsen af Koncerner og Kar­ teller, Sammenslutninger af ensartede eller forskellige Virk­ somheder. De Forsikredes Interesser har man stræbt at imøde­ komme ved en mere eller mindre vidtgaaende Udvidelse af de erstatningspligtige Aarsager: til Eksplosion og Jordskælv etc., til deres indirekte Følger: Tab i Indtægter ved Afgang i Leje eller Standsning af Virksomhederne, først og sidst ved Udarbejdelsen af rationelle Regler for Fastsættelse af Forsik­ ringsobjektets Værdi —Vurderingsregulativer —og den billigste og retfærdigste Udregning af Forsikringsafgifterne —ved Præ- mietarilfer. I sidstnævnte Henseende er der tilvejebragt en Forsikringsteknik, som for Rygningernes Vedkommende tager Hensyn til deres egen og Naboejendommenes Rrandfare, fast­ sat paa Grundlag af deres Ryggemaade, Indretning og An­ vendelse. Forsikringsvæsenets voksende samfundsmæssige Retydning har medført en Skærpelse af Tilsynet fra de offentlige Myn­ digheders Side. Dets Interesse i Ordningen af adskillige ad­ ministrative Forhold —for Rrandassurancens Vedkommende i Brandvæsenet —har til Gengæld fundet Udtryk i Deltagelse i de dermed forbundne Udgifter. Kjøbenhavns Brandforsikrings Historie i de sidst forløbne halvthundrede Aar drejer sig for en væsentlig Del om dens Stilling til disse Problemer. Vedrørende den egentlige Brandassurance er der kun bleven truffet faa Bestemmelser. For Størrelsen af den enkelte Risiko fastsatte Vedtægten et Maksimum paa 400.000 Kr. Allerede i 1887 var der i Di­ rektionen Ønske om at faa Reglen saaledes affattet, at det blev Brandforsikringen muligt at overskride dette Beløb. De paagældende Interessenter vilde derved blive befriet for andet Steds at tegne den nødvendige Assurance, og Selskabet vilde det neppe paaføre farlige Forpligtelser. Dog først fra 1889