KjøbenhavnsBrandsorsikring

7. Vestervoldgade April 1891. Fot. af J. F. Meyer. S TOR og rivende er den Udvikling, som København har gennemlevet i Løbet af det sidste halve Aarhundrede1). Endnu i 1885 ved Tærsklen til den Periode, som er Emnet for denne Skildring, havde Hovedstaden i det væsentlige samme territoriale Størrelse som to Hundrede Aar tidligere, i 1674. Dronningens Enghave og nogle smaa Jordstykker udenfor Ve­ sterport, ialt 15 Tdr. Land, som Magistraten i 1621 mod Er­ statning i Ryvangen havde afstaaet til Kongen, var dens eneste Tilvækst. Stadig længere var Købstadbebyggelsen vokset ud paa de omliggende Landsbymarker. I 1852 blev Demarkations­ linjen trukket tilbage fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Søerne og det mellemliggende Terræn overgivet til fri Rebyggelse (1870 overtog Kommunen selve Fæstningsarealerne). Fire Aar senere begyndte Nedrivningen af Fæstningsportene, 1872 af de gamle Volde. Hurtigt skød de nye Voldkvarterer frem. Paa Amager vandrede Tusinder af Københavnere ind i Taarnby Sogn, i Sundbyøster og Sundbyvester, paa Sjællandssiden slog andre Tusinder sig ned paa Frederiksberg og i Valby, i Brøns- høj og i Gentofte. I Aarene efter 1901 drog man Udviklingens første Konsekvens: Ved Indlemmelsen af Brønshøj og Valby