KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

78

B R A N D F O R S I K R I N G E N 1 7 3 1—1795

uden videre at sætte den ny Fundats i Kraft. A lene dette vilde form en t­ lig' »være det aller største, fu ldkom neste og u im odsiigeligste B eviis paa Societetets Ind epend en ce og Friev illighed« . Dette fandt de Deliberations- komm itterede var for voveligt et Skridt og beslu ttede i Stedet, at dels de selv, dels D irek tionen m ed nogle Dages Mellemrum sku lde h envend e sig direkte til K an c e llie t1). Saaledes skete det og saa2). Først og frem ­ m est søgte m an op lyst, hvor vidt der var noget til H inder for Udste­ delsen af en ny Funda ts, og indskærpede ved samm e Lejlighed , at So­ cietetet var »frivilligt, hvoraf vil følge dets generale Forsam lingers Be­ slu tningers ved Magt staaende«. Sam tidig had man om , at der maatte b live lagt Pres paa Magistraten, at den sku lde delegere nogle af sine M ed lemm er til at træde i K onference m ed D irek tionen , saa m an kunde b live en ig om Funda tsen s Indhold . K ancelliet havde nu Ordet og søgte aabenbart at gaa m idt im e l­ lem Partern e8). Magistraten fik T ilslu tn ing for sit Standpunkt, at ingen ny Fundats var nødvend ig , og at man kunde nøjes m ed i en Plakat at bekendtgøre de trufne Forandringer. T il Gengæld fik Brandforsik­ ringen den Ind rømm else, at dens D irektion maatte antage Vurderings­ mestre. Derm ed var dog ikke truffet nogen B estemm else angaaende Magistratens a lm ind elig e Myndighed. Man øn sk ed e aabenbart, at de stridende Parter selv sku lde komm e overen s derom . Det var overladt til Magistraten, om den desangaaende vilde konferere m ed D irek tionen og de D eliberation skomm itterede eller foretrak skriftlig M en ingsudveks­ ling. D esuden b lev som et Udtryk for, at K ancelliet ikke havde givet nogen af Parterne Medhold, begge Udkast, saavel Brandforsikringens til en Funda ts som Magistratens til en P lakat, tilbagesendt. Atter begyndte en langvarig og skarp B revvek sling m ellem de to lige stridbare Parter. Efter at en fornyet H envendelse til Magistraten om en mundtlig Samm enk om st4) havde mødt A fslag5), lod D irek tionen den vide, at den om talte Konference var nødvend ig, »efterdj vi befinde Om­ stænd ighederne at være saa indvick led e, con fu sse og lovstriid ige, idet at In teressen terne derved absolu te maatte ansees som u=myndige i, hvad de har og herefter beslu tter«6). D enne skarpe T iltale gjorde Indtryk. Ganske vist lod Magistraten D irek tionen vide, at den ikke fandt det behageligt at deltage i en Forhand ling, »naar derudj sku lle ven tileres om u=nyttige Ord«. I Realiteten var den dog — uvist a f hvilk en Grund — i fuldt T ilbagetog og bad D irek tionen m eddele, hvilke Forandringer den kunde øn ske indført i en P laka t7). Den saaledes antydede Mulig­ hed for en Samm enkom st b lev ogsaa til V irkelighed, saa snart D irek ­ tion en havde gjort Und skyldn ing og m eddelt, at dens Udtryk var »bievne anderledes optagne end af os m e en te«8). D. 18. Marts 1768 m ød tes som Delegerede fra Magistraten, Etatsraad Fædder og Justitsraad N issen med D irek tionen og nog le af de Delibera-