KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

DIREKTØRER 545 hans Forlovede Konfirmation4) paa en Ægtepagt, hvorved den Formue, han havde, sikredes Børnene af første Ægteskab og den fraskilte Hustru de 300 Rd., medens hans Forlovede, Karen Høst, der ikke indbragte noget i Ægteskabet, kun skulde tage Del i, hvad Boet efter Ægteskabets Fuldbyr­ delse forøgedes til. De viedes derefter i Nikolaj Kirke d. 14. Februar 18015). Sin betydelige Købmandsforretning drev Andresen i Kompagni med Albrecht Ludvig Smith, som efter hans Død fortsatte Firmaet Andresen & Smith, der endnu i 1810 hørte til de faa anselige Handelshuse, som i Forening ydede Staten et Laan paa c. 900 000 Mark Banko6). Andresen var d. 12. April 1793 bleven udnævnt til Premierløjtnant ved Kjøbenhavns borgerlige Artilleri, derefter blev han d. 13. April 1798 Kaptajn og endelig d. 7. Fe­ bruar 1801 Sekondmajor7). Under Hæderskampen d. 2. April 1801 havde Andresen, som Chef for 2. Komp. af det borgerlige Artilleri, med dette haft sin Post paa Batteriet Quintus. Aaret efter tilsatte han Livet i en Storm d. 5. Oktober paa Overfarten fra Langeland til Fyen. Der blev af Han­ delshuset Andresen & Smith udlovet en Dusør af 100 Rd. for at skaffe den druknedes Lig, og d. 11 . November 1802 bley det ført fra Nikolaj Kirke til Assistens Kirkegaard, ledsaget af en stor Sørgeskare under en Sørgesang af Digteren Frankenau; Sangerinderne Frydendal og Dahlen og Herrerne Fry­ dendal og du Puy indfandt sig uventet og forskønnede Jordefærden med deres Sang. Vaabenbrødre hædrede ham i et langt Digt som den ægte Dannemand »med Borgersind fra Oldtids svundne Dage, der stod blid ved blege Armods Side og var den Svages Støttestav, der kunde være Glædens Mand i skyldfri Glædes Lag; men naar Pligten kaldte, virksom for den gode Sag, og som stod kækt, om Faren end trued, paa Danmarks Hæders­ dag«. Den bekendte Patriot, kgl. Skuespiller H. C. Knudsen, tilføjede en »ringe Blomst paa min Ven Andresens Grav d. 11. November 1802«:

Første Gang Du letted mig min Kummer, Da min Rejses Maal var Kunstnernavn. Nu Du hviler sødt i Gravens Slummer, Alle vi beklager her Dit Savn. Aldrig skal jeg glemme, da Du rakte Mig Din Haand som Fædrelandets Ven, Da paa Quintus Du saa trofast sagde: Knudsen! bliv, og lad os staa som Mænd. Nyelig lød ved Modergrav min Klage, Nu jeg sukker ved en Vens Forlis. Ak! Andresen kommer ej tilbage, Flyder Venskabs Taarer ham til Pris8).

Efter knap to Aars Samliv blev hans Hustru Enke, og hendes Enke­ stand havde varet i omtrent halvhundrede Aar, da hun døde d. 17. Maj 18508). 9 Gen. Fors. Prot., S. 123. 2) D. Kane. 2. Dptm. Reg. Nr. 1941. 8) D. Kane. Forestil­ linger for 2. Deptm., 1800. 4) D. 23. Jan. 1801, 2. Dptm. Reg. Nr. 113. 5) Lengn. Kbuddr.