KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911
544 BIOGRAFIER benhavn og blev sat i Hørkræmmerlære, og fik Borgerskab som Hørkræm mer d. 16. Oktober 17751). Han etablerede sig sammen med Ole Aarestrup, men skiltes fra denne i 1778, fra hvilket Aar han førte Forretning i eget Navn og efter 1794 i den endnu bekendte Købmandsgaard paa Hjørnet af Rosenborggade og Frederiksborggade (dengang Rosenborg Kv. Nr. 84). D. 19. Juni 1795 valgtes han til Direktør i Brandforsikringen i Stedet for Gros serer Knud Christensen2). I 1810 fik han sit Grossererborgerskab. Han drev en udstrakt Forretning og indtog en anset Stilling i Handelsverdenen. Der blev betroet ham forskellige Tillidshverv, saaledes havde han fra d. 9. Marts 1795 til 1811 Sæde blandt Stadens 32 Mænd, og 1798 blev han Older mand for Hørkræmmerne, ligeledes var han i Aarene 1784— 86 Fattigfor stander i Trinitatis Sogn3). From viedes d. 23. Juli 1779 i Hjemmet til Karen Svane, født Schæffer4), Enke efter hans gamle Principal, Hørkræmmer Svane. Han døde i Kjøben- havn d. 21. Marts 1831, og hans Søn, Agent, Grosserer Jacob From , fort satte Forretningen til sin Død d. 12. Marts 1857, hvorefter den overgik til hans Enke og derpaa til hendes Dattersøn6). x) Kbhs. Borgerskabsprot. 2) Generalforsamlingsprot. S. 123. 8) O. Nielsens Optegn, om de 32 Mænd. 4) Frue Kirkes Vielsesbog. 5) Frue Kirkes Ligbog. 6) Jvfr. hans Biografi af E. Meyer i Biogr. Lex. 5. Bd., S. 464. Adresse Compt. Efterr. 1831, Nr. 68 og 73. 62. PETER ANDRESEN, født o. 1755, var Købmand i Kjøbenhavn og Premierløjtnant ved det borgerlige Artilleri, da han i Ildebrandsaaret 1795 d. 19. Juni valgtes til Direktør i Brandforsikringen i Valentin Mad sens Sted1), men fratraadte allerede d. 12. August s. A. ved Forandringen i Direktionen efter den store Ildebrand. Han beboede og ejede i 1801 en Gaard ved Stranden (da Øster Kv. Nr. 258 og 259), hvor han i Folketæl lingslisterne fra samme Aar opføres som 46 Aar gammel, Grosserer og Kap tajn ved det borgerlige Artilleri, og som Enkemand efter første Ægteskab. Det sidste var dog ikke ganske korrekt, da hans første Hustru ikke var død, men fraskilt ved kongelig Bevilling af 19. December 18002). Kan celliets Forestilling i denne Sag viser, at Manden i sin Ansøgning havde anført følgende nærmere Omstændigheder: at hans Hustru, Mette Elisabeth Fleischer, med hvem han havde to Børn, »er af en saa svag Sindsforfat ning, at han for sine Børns Opdragelse og sit Huses Roelighed samt i Haab om, at Landluften skulde virke til hendes Helbredelse, har for 10 Aar si den sat hende i Huset hos Degnen Petersen i Toxværd, hvor hun har nydt den bedste Pleje og Omgang; men at hendes Svaghed ej alene ikke er ble ven formindsket, men at den endog er saaledes tiltagen, at hun nøje maa bevogtes, og at der intet Haab er om hendes Helbredelse«, hvilket atteste redes af Stedets Degn, Sognepræst og Distriktskirurg, hvorfor han søgte — og fik — Tilladelse til Ophævelse af Ægteskabet og Indgaaelse af nyt Æg teskab, imod at betale 300 Rd. aarlig til hendes Underhold. Ansøgningen støttedes af Hustruens Halvbroder, Hof- og Stadsretsassessor Ulrik F lei scher3). En Maanedstid efter fik Grosserer og Kaptajn Peter Andresen og
Made with FlippingBook