KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

CHR. FOGHS FORSLAG OM DANSK RRANDFORSIKRING 19 fortsætte V irksomheden og at om sende B randkompagn iets A rtikler til alle, som i Ø jeblikket var Medlemmer, for at faa endelig afgjort, om de ogsaa ønskede at være det for F rem tiden . N aa r det var sket, vilde m an vælge D irektør. Saa vidt er det dog rimeligvis aldrig kommet. F ra dette Øjeblik forsv inder ethvert Spor af Stadens Brandkompagni. T ilslutn ingen h a r aabenba rt væ ret for ringe, og Selskabet h a r opløst sig. Nu va re r det til 1710, inden der igen kan ses at have væ ret Tale 0111 Oprettelsen af en Brandforsikring*). Dette Aar blev der indgivet to forskellige og vistnok indby rdes uafhængige Forslag. Fælles for dem v a r den dristige Tanke at udstrække V irksomheden over det hele Land. Men m edens det ene (dateret 15/u 1710), frem sat af Vicevold- og P lan ­ tagemester Hans Adam T ra llo u 1), va r ganske uk lart, og som saa mange af Datidens talrige Pro jek ter, aabenba rt alene skulde skaffe Forslags­ stilleren »et lidet Støcke Brød«, som han samm en »med fattig Kone og Børn kunde leve af«, var det andet (dateret 25/io 1710), som skyldtes Chr. I. F o g h 2), af en ganske anden Karakter**). Ligesom Gert Meyer i den danske B randforsikrings H istorie er den, som h a r gjort det første, ganske vist mislykkede, Forsøg paa, med et Slag at skaffe Hovedstadens Borgere Fordelene af de E rfaringer, det i H am bu rg havde taget næsten et A arhund rede at indhøste, staar Ch ri­ stia n F ogh som Bep ræ sen tan ten for den vidt om spændende P lan , som i det 18. Aarhund redes Begyndelse forsøgtes virkeliggjort i Preussen. Gentagne Gange frem hæver h an sit Forb illede og v iser sit Kendskab til det. Hans Betænkning, en B landing af et Fundatsudkast og Kom­ m en ta re r dertil, er i sine G rund træk en fu ldkomm en Kopi; Forslagets Enke lthede r er derim od selvstændige og vel gennem tænkt. Den afgørende E jendomm elighed, at Foretagendet i Kraft af en Lovregel skulde omfatte alle Landets E jendomm e, frem træder saa- ledes ikke som Frug ten af den for Enevæ lden naturlige T rang til over hele Biget at skabe ensartede Fo rho ld , m en er bygget paa den p rak *) Et Missive af 30 . December 1702 3) til Byens Politimester, Stadshauptmand og Brandmajor, og som indeholdt Ordre til at drøfte et indsendt Projekt til en Brandordning, kan af hele Sammenhængen ses væsentligt at have drejet sig om disse Embedsmænds noget prekære indbyrdes Forhold. **) Hvem denne Mand har været, kan ikke oplyses. I Stamtavlen over Slægten Fog (ved H. R. Hiort-Lorenzen. 1906 ) findes han ikke optaget, og saa vidt det kan skønnes heller ikke i Mandtallet over Kjøbenhavns Befolkning, som blev optaget i Anledning af Branden 1728 . Af hans Ansøgning fremgaar det alene, at han vistnok er kommen ind fra Landet, i 5 Aar har opholdt sig i Kjøben- havn og derefter har været paa Rejser i Udlandet. Han besad juridiske Kund­ skaber, men har næppe været nogen Mand i Stilling. I saa Fald vilde det kgl. Missive, hvormed hans Ansøgning blev Politi- og Kommercekollegiet over­ sendt, utvivlsomt ikke have betegnet ham alene som »een Person ved Navn Christian Fogh«.