KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911
18 INDLEDNING - Skrift, sku lde væ re Selskabets faste Mærke, og' endelig at In te ressen terne indby rdes b u rd e overtænke, hvilke Æ n d rin g e r de kund e ønske gennem ført, inden Bestemm elserne blev forelagt Kongen til Sanktion. P aa dette T id spunk t saa m an F rem tiden tillidsfu ldt i Møde. R ime ligvis kom det af, at de r endnu ikke v a r stillet Krav 0111 Opfyldelse af In te ressen te rnes Forpligtelser. A b raham W uch te rs havde vel haft B rand paa sin E jendom (paa én Del af den nuvæ rende Kancellibygnings Grund), m en ikke k u n n e t kræve E rstatn ing , da Kongen ikke vilde til lade ham at opføre nogen ny E jendom . I dette Tilfælde slap Hus ejerne med at betale 2 $ til de B randsvende, de r havde gjort sig særlig fortjen t. Ved første Lejlighed, hvo r der virkelig blev stillet Krav til de forsikrede, sku lde det im id lertid vise sig, hv o r ringe Sam m enho lde t var. N atten mellem d. 11. og 12. Marts 1684 u db rød de r Ild paa Nørregade i Magister P. Fo ss’ E jendom , som helt blev et Bytte for F lamm e rne . 1). 22. Maj meddelte han det til O v e rp ræ sid en ten1) og bad ham som B randkom pagn iets F o rm an d at samm enka lde In te r essenterne. Dog tyder det ikke paa nogen særlig Overbevisning om at være sikker paa H jælp, n a a r h an først og fremm est angav som sit Ønske blot at vide, hvorefter h an havde at rette sig og følte det nød vendigt at understrege, at »Gud veed ellers at jeg ey til and en Ende hafver in teresseret udj bem te Compagnie, end at jeg dend nød lidende, n a a r U-lycken ram te h ann em , vilde efter fellis Fo rsk rifn ing , m ed ald tilbørlig P lich t secundere. Næ rer og derfore den faste Tillid til de gode H e rre r og de øfrige In te ressen te r udj bem te Societet, at ingen, som k iendis ved sin H aand og Seigl un d slaa r sig fra den Æ qv ite t og B illighed, som Con tracten paa B rando rn ingen op rettet m ed sig fø re r..............« Det viste sig ogsaa sna rt, at E rsta tn ingen ikke va r saa let at opnaa. Fo ss’ Stilling blev ret vanskelig paa G rund af en Proces, h a n sam tidig m aatte føre m ed en Nabo, hvis E jendom va r bleven an tænd t, og som nu krævede E rsta tn ing af barn. Fø rst da denne Sag ved Højesteret va r end t m ed F rifind e lse2), kunde h a n m ed Iver drive p aa E rsta tn ing sspø rg sm aa le t8). Dertil k om , at dette k u n vanskeligt kunde afgøres, fordi adskillige af Kompagniets In teressen ter u n d e r de go ttho rpske Fo rv ik linge r opho ld t sig i Holsten. Rimeligvis h a r Til bøjeligheden til at betale heller ikke væ ret særlig stor. I hve rt Fald viste det sig, da de r om sider paa Magistratens T ilskyndelse d. 19. April 1686 blev afhold t et Møde paa R aadstuen af de forsikrede, at k u n de 17 gav M øde4). Nogle udeblev uden Begrundelse, and re erk læ rede sig fo rud tilfreds med Resultatet, m edens enkelte u n d e r forskellige Paa- skud nægtede at have noget m ed Selskabet at gøre. De m ød te gik ud fra, at U nde rsk rifte rne va r b indende og tilkend te Foss en E rsta t ning paa 50 Rd. af hve r E jendom , som havde væ ret fo rsik ret paa det T idspunk t, da B randen fandt Sted. Sam tidig besluttede m an at
Made with FlippingBook