KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

8

IN D L E D N I N G

desuden en aarlig P en sion ; ved Dødsfald betalte Kassen B eg ravelsesom ­ kostn ingerne og Erstatning til de efterlevende. Den ham burgske Brandkasse var saavel i H en seend e til Organisa­ tion som T ekn ik et betydeligt Frem skrid t; dog bevarede den paa et enkelt m eget vigtigt Omraade en prim itiv Karakter. Det ringe Aarsbidrag kund e paa et T idspunk t, da store Bybrande hørte til Dagens Orden, ikke vel tænkes at danne et tilstrækkeligt Fond . Hovedsagen maatte b live de ekstraord inære Bidrag. Det samm e gæ lder den 1714 i Altona af 8 gam le Samm en slu tn inger oprettede ny a lm ind elige B randordn ing1), som paa talrige Punk ter bærer Spor af sit hamburgske F orb illede, m en i andre er ganske uaf­ hængig og bl. a. adsk iller sig ved foruden Begler om Brandforsikring at give detaljerede Forskrifter saavel om Byggemaade som om Borger­ nes Optræden i Ildebrandstilfæ lde. L igheden m ed den hamburgske Ordning v iser sig først og fremmest i S tyrelsesforholdene, Reglerne for Udbetaling af Erstatning, de 25°/o Selvforsikring og i Fastsæ ttelsen af B elønn ingern e til S lukn ingsm andskabet. Forskellen bestaar i T illadelsen til kun at forsikre for indtil 6000 $ lübsk og i U d sk illelsen af Grundens Værdi, sam t i Fastsættelsen af In teressen ternes Forp ligtelser. D isse var et Indskrivn ingsgebyr, beregnet pr. 100 $ og fastsat for de tidligere for­ sikrede og for de ved A ltonas Brand 1713 ødelagte Huse til 2 p, for de andre til 4 p, desuden en aarlig Præm ie paa 1 p, altsaa Vie% , sam t ved Ejerskifte — naar det skete ved Køb, og Forsikringssumm en faldt m ellem 1000 og 3000 $ — 1 Rd. og 1 $ for hvert 1000 derover. Ved Arv betaltes kun det halve. Hovedsagen var dog, at m an ogsaa i denne Kasse, naar den ikke kunde opfylde sine Forp ligtelser paa anden Maade, paalagde dens In teressenter et Ekstrabidrag paa ind til 10% af Forsik ­ ringssumm en . D e slesvigske og holsten ske Brandgilder sam t Kasserne i Hamburg og Altona var samm en m ed de engelske i alt væ sentligt de eneste Fore­ tagender, som i B egyndelsen af det 18. Aarhundrede var i V irksom hed . Naar Ta len er om even tu elle Forb illeder for det k jøbenhavn ske Selskab , er der dog An ledn ing til ogsaa at om tale et ganske vist m islykket, m en overm aade interessan t Forsøg, som i det 18. Aarhundredes B egyndelse b lev gjort i det unge preussiske K ongerige2). 1685 havde Kurfyrst Frederik V ilhelm søgt at faa indført en Brand­ forsikring efter hamburgsk F orb illede, m en var strandet paa de forskel­ lige Magistraters Vrangvillighed og U tilbøjelighed til at ind lade sig paa et saa ukend t Foretagende. Sønnen , Kong Frederik I, genop tog im id ­ lertid Faderens Bestræbelser, tilm ed efter en ganske storartet Maalestok. Ved et Reglem en t af 15. Oktober 1705 oprettedes en Brandkasse for alle Husejere i de Brandenburg-Preussiske Stater, ikke b lot for E jen ­ domm e, m en ogsaa for Løsøre og Kvægbestand. D irekte Tvang anvendtes