KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. GENERALFORSAMLINGEN 105 B randforsikringens An liggender var b leven kronet med Held, at tage større H en syn til Interessenterne*). Dertil kunde ganske vist bidrage en større Im ødekomm enhed og H en syn sfu ldh ed i det daglige Samkvem . Hovedsagen maatte dog blive at ud form e Funda tsen s B estemm elser om Interessenternes Medvirken i K assens Styrelse. Dette har ogsaa i stigende Grad været Tilfældet. Først og fremm est b lev Generalforsam lingens Ordning nærmere fastsat, og dens M ynd ighed stiltiende udvidet. Anordningen af 1733 var som dens Forgænger m eget sparsom og uklar i Reglerne for denne Institution. Om dens Samm en sæ tn ing bestem tes det, at ikke alle Interessenterne havde Møderet, hvilket i saa stort et Selskab var en Umulighed, men at de forsikrede i hvert enkelt Kvarter skulde vælge et Antal svarende til V 25 af dets Medlemmer. Om Generalforsam lingens Opgave og Myn­ d ighed var næsten intet fastsat, heller ikke, hvem der skulde afgøre D irek tion , Magistrat eller Interessenterne selv — , naar »det fornødent eragtes«, at et Møde sku lde afholdes. Fundatsens Ord, at hvert enkelt Kvarters In teressenter valgte og »affærdigede« sine Repræsentanter, kunde tyde paa, at d isse opfattedes som Mandanter, der stemte efter Instruks. I saa Fald kom der ogsaa Mening i Bestemmelsen om , al Direktørerne sku ld e væ lges af »samtlige Interessentere«. Adsk illige F orho ld stod saaledes endnu tilbage at ordne. Spørgs- m aalet 0111 , hvem der sku lde bestemm e Generalforsamlingens Sammen­ træden, b lev ved Praksis udelukkende overladt til D irektionens Forgodt­ befindende. I den første Menneskealder endog i den Grad, at det stod den fu ldkomm en frit, om den overhovedet vilde afholde noget Møde. D enn e M yndighed b lev dog ikke benyttet, og gav straks, da det saa ud til at sku lle ske, An ledn ing til, at en Forandring blev truffet. Medens der n em lig i hvert af de tre første Tiaar af Brandforsikringens Virksom­ hed b lev a fho ld t 6 eller 7 Generalforsam linger, fandt Direktionen i Fem- aaret 1761 til 1765 kun en enkelt Gang Anledning til at mødes med de forsikrede. Dette Forho ld vakte Misfornøjelse, hvoraf Følgen blev, at D irek tionen nu maatte love for Frem tiden at afholde General forsamling hvert Aar og inden April Maaneds Udgang1). Helt blev denne Bestem­ m else dog aldrig opretholdt. I Tiden til Branden 1795, altsaa i netop 30 Aar, er i alt kun b leven a fhold t 26 Generalforsamlinger, deraf kun 10 inden for den fastsatte Tidsgrænse. Af langt større Betydning var *) Naar den optraadte saa heftigt, som den gjorde over tor Kravene om en ny Fundats, skyldtes det, at den i dette Spørgsmaal lølte sig sikker paa H ertal­ lets Støtte. En enkelt Begivenhed staar dog i Modstrid med den almindelige Iagttagelse, idet Direktionen, trods direkte Protest fra Interessenternes Side, paa egen Haand har truffet en Afgørelse og nægtet at torelægge den paa en Generalforsam ling. Dette skete i 1793 med Ansøgningen 0111 en Understøttelse til Stadshauptmand Mylius.