KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

104 BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795 Paa samm e T id, som D irek tionen om hyggelig t vaagede over Over­ ho ld elsen a f sin e Rettigheder, og intet kund e være m ere form elt end dens Afvejen a f Reglerne for M ed lemm ernes gensid ige Optræden, er der bevaret Træk, der v idner om T iden s patriarkalske Tænkem aade. En fattig Enke søgte i Aaret 1738 at opnaa et Laan paa 500 Rd. i anden Prioritet, m en fik Afslag paa Grund af H u sets ringe Værdi. En af h endes Kreditorer, B end ix Borrebye, som sku lde have været tilfreds­ stillet ved det paagæ ldende Laan , v ild e derefter straks lade Huset stille til Auktion . Paa Enk en s indstændige Anm odn ing gik D irek tion en im id ­ lertid ind paa at tage sig af h ende s Sag, kaldte Borrebye op paa Kon­ toret og fik ham overtalt til at give Enk en 8 Dages Frist til at skaffe P engen e til Veje. D erm ed var m an dog ikke færdig med Sagen. 8 Dage efter kunde Enk en kun præstere et Løfte om Laan af en Jøde, som im id lertid ikke havde ind fundet sig, hvorfor Enken , m ed en s D irek tionen og Borrebye sad og ven ted e paa Kontoret, gik ud i Byen for at finde ham . Da An strengelserne var forgæves, udvirkede D irek tion en paany en 8 Dages Frist. H eller ikke nu havde hun større H eld m ed sig. Til Slut sejrede hos D irek tionen M ed lidenheden over de forretningsmæssige H en syn , og den bevilgede h ende trods tidligere Afslag et Laan paa 500 R d . l). Medens d enne Ep isode alene var et Udtryk for T idens smaaborger- lige og patriarkalske Præg, og den viste Lem fæ ld ighed næppe stod i Samm enhæng m ed nogen T ilbøjelighed til i højere Grad end tidligere at stille sig im ød ekomm end e over for Kassens In teressen ter, er der­ imod fra 1779 bevaret et Træk, som tyder paa en Forandring. B landt de forsikrede cirku lerede paa dette T idspunk t en Skrivelse, i hv ilk en m an bebrejdede D irek tørerne at have siddet en G eneralforsam lingsbe­ slu tn ing overhørig og krævede, at de ikke maatte have S temm eret i de D eliberation skomm itteredes Møder. I Stedet for at fare i Harn isk og harmd irrende forlange, at Magistraten sku lde skride ind , var det tyde­ ligt nok et gan ske andet H en syn , m an paa dette T idspunk t m en te at skylde In teressenterne. Om nogen Klage over den viste Form asteligh ed var der ikke længere Tale, derim od om at beklage den uretfærdige Be­ skyldn ing og forsikre om sin U skyld ighed . . . »Vi heldage, at os skal tiltroes en saa stoer U forsigtighed, da vi ikke viide at hafve nogen T iid gived Interessen tskabet And ledn ing til M istillid i vore Hand linger, m en alle Ti ider saavidt m uelig t søgt at efterkomm e de os som D irecteurer paaliggende P ligter, hv ilk e vi og for Eftertiiden skal iagttage . . ,«2) Selvfølgelig er det mu ligt at betragte F orsk ellen i D irek tionen s Optræden i 1733 og 1779 som tilfæ ldig eller som Udslag af de fun­ gerende Direktørers forskellige Karakterer. Aarsagen har dog rim elig­ vis ligget dybere og hængt samm en m ed N ødvend ighed en af, i samm e Grad som Kampen for at berøve Magistraten dens Ind flydelse over