KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. ARISTOKRATISK OPPOSITION 97 at Magistraten alene havde faaet Lejlighed til at fremsætte venskabelige H en stillinger, m en at det b lev Brandforsikringens egen Sag, om den vilde efterkomm e dem . Overført paa det foreliggende praktiske Spørgsmaal m ed førte det to log isk e S lutninger, som udtrykkelig fastsloges: det var M ynd ighedsm isbrug, naar Magistraten nedlagde Veto imod , at en Ge­ neralforsam ling behand led e Spørgsmaalet om , hvor vidt en ny Fundats sku lde udarbejdes, og det samm e var Tilfældet, naar den fandt for godt, efter at det var sket, at forbyde dens Vedtagelse, dog forudsat, at den ikke indeholdt nye B estemm elser angaaende Kassens Formue. Da d enne Indstilling i Statsraadsmødet d. 26. April 1786 efter Kan­ celliets Anbefaling »i alt« b lev stadfæstet, betød det et meget afgørende Skridt h en im od den Løsn ing af Forb indelsen mellem Magistrat og Brandforsikring, som allerede tidligere var bleven stillet i Udsigt. Ma­ gistratens M yndighed var herefter ganske ringe og vilde næppe i Praksis vise sig som en Indskrænkn ing i Interessenternes Selvstyre. Den god­ kendte det selv ved fra denne Tid at nøjes med en Meddelelse om Ge­ neralforsam lingernes Udfald uden som hidtil at give Møde ved tiere eller færre Repræsentanter. Oppositionen havde vundet en Sejr. Endnu stod det dog tilbage at benytte den og faa den beseglet gennem Udstedelsen af en ny Fundats. Skønt det laa uden for de Opgaver, der var bleven Regeringskom­ m issionen anvist, havde den paa hedste Maade søgt at lette Bestræ­ belserne herfor. Ikke alene Magistratens Modstand havde den ryddet af Vejen, m en ogsaa D irek tionens og de Deliberationskomm itteredes. Efter dens af Kongen godkendte Opfattelse var disse to Myndigheder at betragte som Udvalg, nedsat af Interessentskabet og hver med sin specielle Opgave. Den første sku lde sørge for den daglige Administra­ tion, den anden deltage i Afgørelsen af vanskelige Spørgsmaal, der ikke kunde afvente en Generalforsam lings Afholdelse. De var derfor begge denne underordnet og uden Magt til at bestemme, hvad der maatte bringes i Forslag og besluttes. Komm issionen var endog gaaet et Skridt videre og havde faaet Kongen til at drage Konsekvensen af dette Stand­ punkt ved at befale Magistraten at lade Direktionen foranstalte en Ge­ neralforsam ling, der kunde træffe en Afgørelse i det omstridte Fundats- sp ørg sm a a l*). Det sku lde nu vise sig, om Oppositionen, som den saa mange Gange havde paaberaabt sig, raadede over Interessenternes Flertal. Stillingen var den bedst mu lige. D ens ledende Mænd var Landets tørste og tor- nem ste, dens Støtte selve Regeringen, der paa bedste Maade havde lagt Sagen til Rette. I). 1. Juni 1786 afhold tes den i saa mange Aar og med saa stor Ihærdighed forlangte G eneralforsam ling2). D irektionen viste sig stadig som en haardnakket Modstander og forstod at drage sig det til Nytte, at der ikke i Datiden eksisterede nogen Presse, som havde kun- 13