KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

96

BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795 er i Interessenternes Sameje, paa samme Maade som et octroyeret Handels-Sælskabs Midler tilhøre samtlige Actie-Havere, og altsaa hver­ ken egentlig at ansee som Deres Majestæts eller som Statens Cassa, ej heller som en Stiftelse, der vel i Staten forestiller en moralsk Per­ son, men ikke er i privates Ejendom, saasom Fattiges, Hospitalers og andre piorum corporum Gods eller saadanne Fonds, der ere samlede ved et paabudet og ei frievilligt Sammenskud, saasom Brand-Casserne for de andre Kiøbstæder i Danmark og Norge. . . . Af d enne Interessen tskabets Natur, af den Omstænd ighed , at Kon­ gen havde stadfæstet Funda tsen , og endelig af de udstedte Anordn inger fulgte im id lertid , at B randforsikringen var afhængig til to Sider, af Re­ geringen og af Magistraten. Den egentlige Opgave var derfor at sætte Grænsen for de forskellige Myndigheders Ind flydelse. Over for Rege­ ringen var det m eget let. »Retfærdighed« forbød Kongen m od Selskabets V ilje at forandre Funda tsen , m ed en s Kongens Stadfæstelse h indrede In ­ teressen terne i at gøre det paa egen Haand. Skønt det ikke udtrykkelig b lev sagt, var d isse to Faktorers gen sidige A fhængighed altsaa kun til Stede i Spørgsmaal, som havde fundet deres L ø sn ing i Fundatsen . Konge og In teressenter var to kon traherende Parter, hvis Kontrakt (Fundatsen) kun kunde ændres ved gensid ig Overenskom st. Forho ld et til Magistraten var m ere indvik let paa Grund af de mange til forskellige T ider udstedte Anordninger. I V irkeligheden øn skede K omm ission en , at enhver For­ b indelse m ellem Brandforsikringen og Byen s Styrelse maatte b live op ­ hævet. Da det im id lertid ikke var paalagt den at fremsætte dertil sig­ tende Forslag, nøjedes den m ed genn em sin F ortolkn ing at gøre Inter­ essen tskabets A fhængighed saa ubetydelig som vel mu ligt. Efter dens Me­ n ing viste saavel Reskriptet af 1756 som Forbedringsposterne af 1769 m ed al Tydelighed , at om nogen egentlig Overdirektion var der ikke Tale, lige saa lidt som der var det i en Enk ekasse eller enhver anden privat og fri­ villig Samm en slu tn ing. Magistratens Myndighed indskrænkede sig til Kassens Fond . Paa Grund af dettes Størrelse var det egentlig en um u lig Tanke, at de faa Magistratsm ed lemm er sku lde staa inde for det, saa m e­ get m ere som Regnskabsvæ senet og dets R ev ision ud elukkende var lagt i Brandforsikringens Hænder. Den bestod im id lertid og maatte derfor be­ tyde, at B eslu tn inger desangaaende for at iværksættes krævede Magi­ stratens Sam tykke. Alt dette var klart nok . Der fandtes im idlertid den Vanskelighed , at Forbedringsposterne 1769 udtrykkelig havde bestem t, at G eneralforsam lingens Dagsorden forud for Mødet sku lde m eddeles Magistraten. Paabudets h istoriske Oprindelse viste m ed al m u lig Tydelig­ hed, at Tanken derm ed var at tilstaa Byens Raad en Vetoret*), og det var en tv iv lsom F ortolkn ing , da K omm ission en kom til det Resultat, *) Se S. 74 .