KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

VÆGTERE 629 *) Ansøgn., dateret d. 29. August iblandt »Sager vedr. Brandfors. Person.«, Pk. 2 , jvfr. Delib. Prot. E, S. 397 b. 2) Orig. iblandt »Sager vedr. Brandforsikr. Person.«, Pk. 1. 3) Ansøgn. anf. St., Pk. 2. 4) Gen. For. Prot., S. 180. 5) Erklær, fra Bogholder Thornam af 10. Nov. 1814 iblandt »Sager vedr. Brandfors. Person.«, Pk. 1. 6) Ansøgn. anf. St., Pk. 2, jvfr. Delib. Prot. F, Nr. 443. 7) Ansøgn. til Direkt, af 19. Jan. 1818 iblandt »Sager vedr. Brandfors. Person.«, Pk. 2. 8) H. S. K. Forsegl. Prot. 2, S. 23 f., jvfr. Delib. Prot. F, Nr. 732 og Kopib. ov. Indk. Breve, Nr. 1, S. 7. 9) H. S. R. Behandl. Prot. 2, S. 10. LUCAS KILIAN, Vægter 1822—28, var født o. 17711). D. 6. Maj 1816 ansøgte han om at blive antaget som Reservevagt ved Brandforsikringen; da han var kendt af Kasserer Müller og havde fordelagtige Vidnesbyrd, blev han samme Dag antaget og straks sat i Virksomhed2). Frygten for Tyverier havde paa den Tid grebet Direktionen, især Assessor Winkel Ho rn , som afgav et meget vidtløftigt Indlæg i denne Sag. Han var ikke engang fornøjet med de Foranstaltninger, Direktionen da havde truffet: Foruden Lykkedahl var der bleven antaget en anden Vægter og en Reservevagt, som skulde dele Vagten ved Brandkassens Lokale i Raad- og Domhuset saaledes, at der Dag og Nat uafladelig var et Menneske til Stede. Fremdeles skulde den vagthavende have hos sig en Hund , som kunde give Lyd ved den mindste usædvanlige Bevægelse i Nærheden; endelig skulde han være forsynet med en Vægterpibe, hvorved han i fornødent Fald kunde kalde andre i Domhuset værende Vægtere til Hjælp3-5). D. 30. November 1822 blev der udfærdiget en Instruktion for Lucas Kilian som Dag- og Natvægter, i denne blev det bl. a. paalagt Vægterne i Terminstiderne og ellers, saa ofte deres Nærværelse udfordredes, at være til Stede og gaa Kontorets Personale til Haande. Den ugentlige Løn var 4 Rbd. Sølv, foruden 16 Rbd. Sølv aarlig til Klæder6). Da Kasserer Müller ved sin Broder, Regimentskirurg Müllers, Død i De­ cember 1826 mistede sin hidtil værende Kavtionist, fik han Lucas Kilian til at gaa i Kaution for sig, d. 20. J a n u a r 18277). I April s. A. ansøgte Kilian om, at det maatte tillades, at en mangeaarig Bekendt af ham, Snedker­ mester Jørgen Bech, paa hans Ansvar overtog de ham efter Tu r tilkommende Nattevagter, da det faldt ham paa Grund af tiltagende Gigtsvaghed meget be­ sværligt at bestride sin Nattevagt8). D. 9. Maj 1828 anmeldte Anna Kilian, født Arvidsen, at hendes Mand, Lucas Kilian samme Dag var afgaaet ved Døden, og at hun havde kgl. Be­ villing paa at hensidde i uskiftet Bo9). Efter Kasserer Müllers Død erklærede Kilians Enke d. 3. December 1829 i en Skrivelse til Direktionen, at hun var villig til at udstede en Panteobligation for Kavtionsgælden og betale Summen i ti paa hinanden følgende Aar uden Ren te10). Men da Indtægterne af hendes Ejendom i Frederiksberggade (Vestre Kvarter Matr. Nr. 24), som var det eneste, hun havde at leve af, betydeligt forringedes i de nærmest følgende Aar, og da hun samtidig med de betyde­ lige Tab, hun derved havde lidt, havde været syg et helt Aar, saa ansøgte OLE HANSEN LYKKEDAHL, Vægter, 1815—22 (se under Bude).