KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

624

BIOGRAFIER

Koch i sin Tid havde haft, da han blev antaget, nemlig: 300 Rd. i Løn og 160 Rd. i Huslejehjælp aarlig, samt Dyrtidstillæg4). I Aarene 1873 og 1874 maatte Sørensen Dalhoff alene bestride hele Budtjenesten, da andet Bud, Hans Larsen, i nævnte Tidsrum paa Grund af Alderdomssvaghed næstet intet kunde udrette. Dalhoff var samtidig Detailhandler med Bopæl i Admiralgade, og efter sin Afgang som Fy rbøder d. 30. Jun i 1875 tog han Borgerskab som Gros­ serer5). Hans Navn forekommer sidste Gang i Vejviseren for 1892. Dalhoff Sørensen var gift med Jo h a n n a Margaretha Christine Sørensen, født i Kiel 18301). I Begyndelsen af Aaret 1875 rejste Dalhoff til Holsten for at afhente sin Hustru og faa hende indlagt paa en Sindssygeanstalt. Hun opholdt sig i 1880 paa Anstalten i Lübeck5). x) Optegn, paa Folketallet d. 1. Febr. 1870, Øster Kv. Matr. Nr. 102. 2) Vejviser for Kjø- benhavn og Omegn for 1864. 3) Gen. Fors. Prot., S. 408. 4) Indk. Sager 1864 Brf. Nr. 115. 5) Optegn, paa Folketallet d. 1. Februar 1880, Øster Kv. Matr. Nr. 153 B. HANS PEDER JENSEN, Fyrbøder og Bud 1875—1913, var født i Ben­ løse ved Ringsted d. 1. J a n u a r 1844 og Søn af Indsidder og Væver smstds. Jens Peder Hansen og Hustru Margrethe, født Jacobsen. Ved Hans Larsens Afgang blev H. P. Jensen ansat som Bud, fra d. 1. December 1874 at regne, og derefter fra d. 1. Juli 1875 som Fyrbøder og første Bud ved Kjøbenhavns Brandforsikring; i denne Stilling forblev han til sin Død d. 19. Feb rua r 1913. Han efterlod sig Enke og seks Børn. PETER CASPER LANGE, andet Bud og Vægter 1836—52, født i Ulkegade i Kjøbenhavn d. 29. Oktober 1784 og døbt i Skt. Nikolaj Kirke smstds. d. 7. November 1784, var Søn af Skomagermester Hans Casper Lange og Hustru Sidse Jensdatter L indberg1). Han blev Skomagermester ligesom Faderen, havde en betydelig Virksomhed og var ret velhavende; men Sal­ get af Hjørnestedet Nr. 1 paa Købmagergade foraarsagede hans økono­ miske Ruin, efter hvad han selv bestandig hævdede; han blev derved sat ud af sin Næringsvej uden Haab om at komme paa Fode igen i det Fag, som han i 22 Aar havde dyrket. Han søgte derfor anden Virksomhed, og det lykkedes h am , som havde Kone og syv Børn at forsørge, at blive konstitu­ eret som Bud ved Skomagerlavet. En af Magistratens Medlemmer, der havde Opsyn med Lavet, lærte ham derved at kende som en ordentlig og paa- lidelig Mand, hvem han siden paa det bedste anbefalede til en Ansættelse i Brandforsikringens Tjeneste2). I Maj 1835 anmodede Bogholder Gandil Direktionen om, at der maatte blive ansat et Hjælpebud ved Kontoret3). Direktionen billigede Forslaget, og Peter Casper Lange blev d. 20. Maj 1835 antaget som Hjælpebud til den forestaaende Jun i Te rm in4). I April 1836 blev han antaget som fast Bud og Vægter med en ugentlig Løn af 4 Rbd. r. S., fra d. 1. Maj 1836 at regne5-6). Udnævnelsen blev derefter meddelt ham d. 8. Juli s. A .7). Lange havde saaledes opnaaet et sikkert Udkomme; men paa Grund af den talrige Familie, han skulde forsørge, havde han ondt ved at faa Pen