KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

DIREKTØRER 569 i Aarene efter Kong Frederik VI’s Død en af Liberalismens Førere. Del faldt derfor naturligt, at han i 1840 efter den nye Kommunallov for Kjøben- havn blev Borgerrepræsentant og en af Hovedstadens Stænderdepulerede1). Samme Aar valgtes h a n paa Generalforsamlingen d. 9. December til Direktør i Brandforsikringen i Grosserer J. Bechs S ted2). Aaret efter blev han Raad- mand i Kjøbenhavn, og d. 22. November 1843 afgik han efter Tu r som Direktør i Brandforsikringen, og i hans Sted blev valgt Raadmand H. P. Han­ s e n 3). D. 28. Jun i 1845 blev h an Ridder af Danebroge. I politisk Henseende stillede han Mg i tiere Spørgsmaal i Modsætning til sine tidligere Menings­ fæller, medens han i Lavskommitteen i J a n u a r 1844 selv havde foreslaaet Handelslavene afskaffede, var han imod Haandværkslavenes Ophævelse, han blev derfor vraget i 1846 som Stænderdeputeret og i 1848 ved Valget til den grundlovgivende Rigsforsamling, hvori han dog straks efter blev op­ taget som kongevalgt Medlem. Her var han imod Grundlovsforslaget og kæmpede for Helstatspolitiken. Ved denne Tid var David atter traadt i Statens Tjeneste, først som Medlem af en Kommission til Undersøgelse af Fængselsvæsenet, derefter i 1845 som Medlem af Direktionen for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset og i 1848 som Overinspektør for Fængselsvæse­ net. Under hans tiaarige Ledelse gennemførtes Cellesystemet og byggedes de store Fængsler i Horsens og Vridsløselille. F ra 1848 holdt han atter Forelæsninger ved Universitetet og fra 1854 til 1873 var han Chef for det statistiske Bureau. I December 1858 valgtes han til en af Nationalbankens Direktører. D. 4. December 1849 blev David valgt til Folketingsmand for Køben­ havn og mødte paa de tre første Rigsdage. Efter 1854 tog David atter virk­ som Del i det politiske Liv, først som Medlem af Rigsraadet, siden — efter Krigen 1864 — som F inansm in ister i Bluhmes Ministerium, i hvis sørge­ lige Lod det faldt at slutte Freden med de tvende tyske Stormagter. Om hans betydelige Virksomhed som Politiker og som økonomisk Forfatter henvises til Billes og Westergaards Meddelelser i Dansk biografisk Lex ikon1). F ra 1866 til 1870 var David Medlem af Landstinget, i 1850 blev han Etatsraad, 1858 Konferensraad, og 1865 ved sin Afgang som Minister fik han Storkorset. Han døde d. 18. Jun i 1874. Hans Hustru, Georgine Ni­ coline Bramsen, hvem han ægtede d. 5. November 1831, var en Datter af Justitsraad, Revisor Ludvig Ernst Bramsen; hun overlevede ham og døde d. 6. April 1890, 79 Aar gammel. !) C. St. A. Billes Biografi, Dansk biogr. Lexikon 4. Bind, S. 213—19. Erslev: Alm. Forf. Lex. 1. Bd., S. 328 og Tillæg 1. Bd., S. 357. Barfod: Dansk Rigsdagskalender. C. St. A. Bille: Tyve Aars Journalistik III Bd., S. 124. Rubin: Frederik Vis Tid, S. 302. Dr. Vil­ lads Christensen: København 1840—57. 2) Gen. Fors. Prot. 1833—68, S. 121, jvfr. 128. 8) Anf. St., S. 169, jvfr. 172. 94. TAGE ALGREEN-USSING var Professor ved Universitetet, Bor­ gerrepræsentant i Kjøbenhavn og en bekendt Politiker og Jurist, da han d. 10. November 1841 blev Direktør i Kjøbenhavns Brandforsikring i da afdøde P roku ra to r P. E. Beyers Sled. Han blev født d. 11. Oktober 1797 72