KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II
DIREKTØRER 555 merlavet, holdt saaledes i Efteraaret 1782 193 Svende og var Lavets Older mand 1767—1771 Han ledede store Byggeforetagender i Kjøbenhavn, saaledes købte han i 1783 det grevelig Reventlowske Hotel i Købmager Kvarter (Matr. Nr. 1 1 ) for 24 000 Rd., hvor han opbyggede en hel ny Gade, der gik fra Købmagergade til Pilestræde lige for Sværtegade, nu Kronprin sensgade, med Boliger til 100 å 120 Familier, for hvilke Huse han d. 5. Au gust 1789 ved kgl. Bevilling fik Indkvarteringsfrihed i 30 Aar. Boye Junge blev siden baade Hof-Tømmerhandler og Brandmajor. Medens han var Brandmajor oplevede han den foran nærmere beskrevne sørgelige Brand, der begyndte d. 5. Jun i 1795, hvorved i to Døgn og tre Timer 55 Gader brændte med 983 Huse og Gaarde. Boye Junge havde dengang Orlov og laa paa Landet paa Gamle Kongevej, men ilede straks til og traf mange forstandige Forholdsregler til at begrænse Ilden paa Holmen, men mødte her en skæbne svanger Modstand hos Officerer og Matroser4). F ra Holmen hentedes han ved Befaling fra Kronprinsen til at møde ved Nikolaj Kirke, der dog ikke længer stod til at redde. Om Aftenen sammenkaldte Junge Brand- og Vand kommissionen, men Ilden bredte sig videre i Nattens Løb. Lørdag Fo r middag var Ilden naaet henimod F rue Kirke, som dog blev reddet. Da Raad- huset derefter kom i Brand, kunde han ikke mere opdrive en brugelig Sprøjte. Lørdag Aften maatte han af Træthed gaa hjem efter at have væ ret 27 Timer i Ilden. Næste Morgen vendte han tilbage og blev, indtil Ilden var slukket. De gode Foranstaltninger, han tog, tyder ikke paa, at det ondsindede Rygte, som Pram omtaler i et Brev af 10. Juli 1795, har Ret i, at h an ved denne Lejlighed var beruset4). Paa et andet Omraade ud foldede han en Energi, som blev mere paaskønnet. Det borgerlige Artilleri i Kjøbenhavn oprettedes i 1789 efter hans Plan og under ham som Chef5); d. 22. November 1803 fik han af Kongen Ordre til tillige at overtage Kom mandoen over Helsingørs borgerlige Artilleri »indtil samme er bragt i Or den«6). Til Belønning for hans udviste Flid ved at danne det borgerlige Ar tillerikorps her i Staden til et vel ordnet Korps som og for hans udviste Iver og Nidkærhed ved Organisationen af Helsingørs hele Borgervæbning til et Artillerikorps, skrev Kronprins Frederik d. 27. Feb rua r 1804 til Gene- ralitetet, at han skulde udnævnes til Oberst af Infanteriet7). Kronprinsen glemte dog ikke i Brevet at tilføje, at det forstod sig af sig selv, at Boye Junge skulde bære borgerlige Epauletter som Stadshauptmanden i Kjøben havn. Boye Junge blev d. 3. Maj 1805 udnævnt til kgl. Direktør ved Kjø benhavns Brandforsikring og fungerede her til sin Død. Han var Medlem af det kgl. Skydeselskab fra 1783, hvor han først blev Inspektør 1786—96 og siden Dommer 1798—18038). Boye Junge døde d. 22. Feb rua r 18079); hans Lig blev nedsat i Petri Kirkes Gravkælder10). Hans Hustru Birgitte, født Magius, døde d. 18. J a n u a r 1815, 71 Aar gammel11). 9 Bobé: Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, 4. Bd., S. 304. 2) Kbhs. Borger- skabsprot. s) C. Nyrop: Kjøbenhavns Tømmerlav, S. 115, 118 m. fl. St. 4) C. Bruun: Kjøben havn, 3. Bd., S. 697 ff. 5) Anf. St. S. 899. 8) Sæll. Reg. Nr. 441. 7) Meddelelser fra Krigs arkiverne 2. Bd., S. 65. 8) N. P. Jensens Medlemsfortegn., Kbh. 1904, S. 102. 9) Dagen 1807 Nr. 31 og 36. 10) Fra Arkiv og Musæum, 2. Bd., S. 214. u ) Richter: 100 Aars Dødsfald.
Made with FlippingBook