KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. VURDERINGERNE 327 nes Is ta n d sæ tte ls e 1). Dog v a r det selvfølgelig um u lig t, n a a r Bygningsau­ to rite te rn e k ræ v ed e sæ rlige O m b y g n in g e r2). R ud era s Væ rdi v a r hid til b leven fastsat u d fra den F o ru d sæ tn in g , at de sku lde anvendes til Gen­ op fø relsen . F ra 1859 øn sk ed e D irek tion en ogsaa at vide, hv o r meget de v a r væ rd , n a a r de blev n e d b ru d t og so lg t3). Ligesom det v a r Tilfæ ldet i det 18. A a rh u n d re d e m a a tte D irek tio n en føre en stadig Krig m od T il­ bø jeligh ed en til fo r hø je V u rd e rin g e r og ind skæ rp e H aandvæ rk sm estren e , at d eres F o rre tn in g e r ikke alene v a r a f B etydning for Kassen, d e r efter Ild e b ra n d sk u ld e ud b e ta le E rsta tn in g , m en ogsaa fo r P an th av e rn e , der

92. Gammelstrand med Vejerboden og Pramlavets Kontor, ca. 1840. Daguerreotypi af Nonbourg.

den Gang som n u ofte lod F o rsik rin g ssumm en faa Indflydelse p aa Laa- nets S tø rre ls e 4). N avn lig fald t det H u seje rn e vanskeligt at in d røm m e B ere ttigelsen , n a a r Kassen paa lagde sine V u rde ring sm estre ku n at for­ hø je T ak sa tio n ssum m en , n a a r B ygningerne v irkelig blev fo rbed ret, m en ikke p a a G ru n d a f R e p a ra tio n e r5). Ved enkelte L ejligheder voldte det ogsaa M isfornøjelse, at B rand fo rsik ring en selvfølgelig ikke tog H ensyn til E jen d om m en e s Beliggenhed, Benyttelse etc.°):i:). *) I Almindelighed vilde Assuranceværdien være mindre end Ejendommens Salgs­ værdi. Da det modsatte imidlertid ogsaa var Tilfældet, frygtede Direktionen, at dette Forhold skulde give Anledning til Spekulationsbrande, og var derfor en Tid i 1841 betænkt paa at afværge Faren ved Indførelse af Genforsikrings- pligt7). Noget Resultat kom dog ikke ud deraf.