KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

292

BRANDFORSIKRINGEN 1807-1868

m aalbev id st S træ ben efter at hæ vde S elskabets U afhæ ng igh ed , m en h ø rte til de S kæ rm yd sle r, d e r fo r Em h ed sk o n to re rn e e r de op livende M om en ­ ter i den daglige E n sfo rm igh ed . D enne Udvik ling a f F o rh o ld e t op ad til m od C e n tra la dm in is tra tio n e n v a r ledsaget a f en lige saa b etydn ing sfu ld F o ra n d rin g n edad til. Ved In d fø relsen af M onopo l og F o rsik rin g stv a n g v a r det gensidige og frivillige T illid sfo rh o ld m ellem Selskabet og dels In te re ssen te r b leven alløst af et ju rid is k B aand , som vel ikke føltes sæ r­ lig snæ rend e , m en alligevel satte sine Spor. B ran d fo rsik rin g en s fo ran d red e K a ra k te r fik sit y d re U d tryk i D irek ­ tionens Samm en sæ tn ing . In d til 1795 havd e In te re s s en te rn e ud en frem m e d In d b la n d in g k u n n e t udpege deres Ledelse. F ra dette A ar in d tra a d te im id le rtid den F o ra n ­ dring , at Begeringen gennem kongelig u d næ v n te D ire k tø re r øn sk ed e at sik re sig én Indflydelse p aa S elskabets An liggender, d e r svarede til de Ofre, den h avd e bragt*). I B egyndelsen v a r det H a lvde len af D irek ­ tø re rn e , som blev u d næ vn t a f B egeringen. E fte rh a a n d e n som B ra n d fo r­ sik ringen s ø konom isk e F o rh o ld blev b ed re , og S ta tsg a ran tien som Følge d e ra f o p h ø rte , blev T allet m in d re . A llerede 1826 b eslu tted e m a n ved V akance at lade en af P la d se rn e b o r tf a ld e 1). Dette T ilfæ lde in d tra a d te i 1839. 6 Aar sene re ophæ vedes den an d e n kongevalg te D ire k tø rp la d s 2) og endelig i 1865 den tred je og s id s te 3). In d e h a v e rn e af disse S tillinger bid rog fo r de flestes V edk omm en d e ved deres U dd an n e lse og an d e n E m ­ bedsstilling i høj G rad til at give Selskabet dets noget b u re a u k ra tisk e P ræg. R egeringen besa tte nem lig altid P o s te rn e m ed sine Em b ed sm æ n d . De stigende K rav til speciel S a g k u n d sk ab , d e r i T id en s Løb p aa alle Om ra ad e r g jo rd e sig gæ ldende, bev irk ed e, at m a n væ sen tlig h en ted e dem fra S tad sbygm esterp lad sen , s am t, da ju rid is k Ind sig t v a r lige saa n ø d ­ vend ig som B ygn ing skund skab , fra C e n tra la dm in is tra tio n e n s Kollegier, i Reglen en fra K ancelliet og en fra F in a n sk o n to re rn e . F o r disse Mænd v a r det en lige saa fjern tliggende T a n k e at gø re B ran d fo rsik rin g en u a f­ hængig a f R egeringen som ellers i d eres S tyrelse at anlægge en an d e n M aalestok, end de g jo rd e i den rø d e Bygning ov er fo r de Sager, de d e r v a r sat til at varetage. N a a r det ikke m ed fø rte nogen væ sentlig F o ra n *) Det var maaske et Led i de samme Bestræbelser, naar Anordningen af 17. Juli 1795 indførte en kongelig udnævnt tilsynshavende ved Vurderingsforretningerne. Grunden hertil kan dog ogsaa søges i Ønsket om at have et fast Bindeled mel­ lem de forskellige Vurderingsmænd og derigennem udvikle en ensartet Praksis ved Forretningerne og en fornuftig Forstaaelse af Principerne for Vurdering til Assuranceefterretning. I hvert Fald har Institutionen for Brandforsikringen haft denne gunstige Virkning. Skønt Direktionen fandt, at der »kunde være Aarsager, som kunde gjøre det ønskeligere, at den overværende ved Taksatio­ nerne ikke tillige var Medlem af Direktionen«, blev dette dog ikke altid over­ holdt4). Saavel Kaptajn, Murmester Lange som Oberst og Tømmermester Boye Junge forenede begge Poster.