KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

BRANDFORSIKRINGEN 1795—1807

266

høste F o rd e l a f den held ige Udvik ling i B ran d fo rsik rin g en s Ø konom i og gø re det ved at lade A fbe talingen og F o rre n tn in g e n a f B id raget til K jøb enh avn s B randvæ sen gaa over til Selskabet. in d e n K ongen gav dette F o rslag sin S tadfæ stelse, fo rlang te h a n D i­ re k tio n e n s B e tæ nkn ing in d h e n te t1). Selvfølgelig søgte d en n e a t afværge den p a a tæ n k te Udgift og g jo rd e gæ ldende, at d e r ikk e i A n o rd n in g en af 17. Ju li 1795 v a r tiltæ n k t S taten nogen Lettelse i d en kongelige Gave, h v o rfo r P ræm ie n ed sæ tte lse n p a a ing en M aade k u n d e tages til Ind tæ g t fo r F inan sko lleg iet. Tillige re ttede D irek tion en et G ru n d stø d m o d d en in d ­ groede F o restilling , at B ran d fo rsik rin g en s a a b e n b a re In teresse i B ra n d ­ farens F o rm in d sk e lse v a r et b erettige t P a a sk u d til at paalægge den d e r­ til sigtende Udgifter. I § 13 i A n o rd n in g a f 17. Ju li 1795 havd e K on ­ gen givet v id tg aaend e L ø fter i R e tn in g a f at fo rb ed re B randvæ sen e t. Dette b e tø d en In d røm m e ls e af, at s a a d a n n e F o rh o ld s re g le r ikke v a r et K rav, som K omm un e eller S tat k u n d e stille til et F o rsik rin g sse lsk ab , m en betød tvæ rtim o d , at dette k u n d e gø re F o rd rin g p aa , a t disse F o r­ ho ld v a r i den bed st m u lige T ilstand . D ire k tio n e n næ red e dog ikke stø rre H aab om at se dette S ta n d p u n k t a n e rk e n d t og optog d e rfo r F i- n an sko lleg iets Fo rslag , idet de v en d te det saaledes om , at det blev I n ­ teressen tskabet, d e r ydede det nødvend ige F o rsk u d , og B randvæ sen e t, d e r m ed S taten som K au tion ist fo rp lig tede sig til aa rlig t at tilbagebetale 4000 Rd. fo ru d en R en ter. Det lykkedes dog ikke D irek tio n en a t faa dette F o rslag g enn em fø rt. Paa F inan sko lleg iets Fo restilling re so lv e red e K ongen d. 10. J a n u a r 18062), at S tatskassen sku ld e udbetale B ran d væ sen e t et F o rsk u d p a a 85 000 Rd., som d e rp a a a f In te re ssen tsk ab e t sku lde tilbagebetale s m ed 4000 Rd. om A aret fo rud en 4 °/o’ s 'R en te. Dette ubehagelige P a a b u d m ild n ed e s en Sm u le ved et »foreløbigt Tilsagn« om , at disse R en te r og A fdrag sku ld e erstattes S elskabet ved en P ro lo n g a tio n a f de 2 /io% , som v a r den Del af P ræm ie n , d e r n u blev be ta lt til A nnu itetsgæ lden s A fvikling, »eller ved en and en Ind tæ g t a f Byen«. Da tilm ed D an ske K ancelli til M eddelelsen om den kongelige R eso lu tion føjede en O p fo rd ring til D ire k tio n e n om at ind send e sin B etæ nkn ing om , hvo rled e s B eløbet »paa den m in d s t b y r­ defulde M aade k u n n e re fu n d e re s B ran d fo rs ik k rin g sk a ss en « 8), v a r d en n e s Ledelse selvfølgelig ikke sen til at p røv e F o rsøget p aa at væ lte Udgiften fra sig. D. 24. F e b ru a r 1807 v a r den k la r ov er V e je n 4) og afviste T a n ­ ken om ved en P ro long a tion af de 2 /io% at faa Udlægget g o d tg jo rt, idet dette forst k u n d e ske, n a a r A nnu itetsgæ lden v a r afviklet eller m ed a n ­ d re O rd p aa et T id sp u n k t, da T ilsk u d d e t til B ran d væ sen e t ved p a a lø b n e R e n te r og R en ters R ente v a r vokset til et um aad e lig t Beløb. I S tedet foreslog D irek tio n en strak s at skatfe Selskabet en A a rsind tæ g t p a a 5 a 6000 Rd. ved at paaligne H u se je rn e et aa rlig t E k s tra b id ra g p a a 2 (i af h v e rt fo rsik ret 100 Rd. Da det va red e adskillige Aar, in d e n B ra n d fo r