KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II
250
BRANDFORSIKRINGEN 1795—1807
E fte r at B ran d fo rsik rin g en s og' F in an sko lleg ie ts F o rslag d. 6 . N o v em b e r 1795 v a r b leven g o d k en d t a f K ongen, stod d e r de b ra n d lid te 4 M u ligheder a a b e n : a) De k u n d e i O veren sstemm else m ed A n o rd n in g e n a f 17. Ju li faa E rsta tn in g e n u d b e ta lt i L øbet a f 4 A ar (8 T e rm in e r), h v e r Gang m ed H alvde len k o n ta n t og H a lvde len i A n n u ite te r, 1)) eller fo r den k o n ta n te E rsta tn in g s V e d k omm en d e m od tag e 4 % ’s O b ligationer, d e r sku lde væ re in d frie t i L ø b e t a f 4 Aar, c) og for A n n u ite tse rsta tn in g en faa u d b e ta lt 85 °/o a f den s Beløb, d) sam t endelig i S tedet for den sam lede E rs ta tn in g e lle r fo r en Del a f den, dog altid h a lv t A n n u ite te r og h a lv k o n ta n t E rs ta tn in g , m o d en A fko rtn ing a f 4 % m od tage 33A °/o’s fra K red ito rs Side uopsige lige Ob ligationer, d e r sku ld e væ re in d frie t in d e n U d løb et a f 31 Aar*). Da den sam lede E rsta tn in g ssum v a r opg jo rt, beløb d en sig til i alt *) Følgende nærmere Regler blev fastsat for Erstatningens Udbetaling'1)- Saa snart hvert enkelt Erstatningsbeløb var bleven endelig opgjort, udleveredes der de brandlidte et Afregningsbevis paa hele den Sum, de havde til gode, hvori der var indført, i hvilke Terminer Betalingen skulde finde Sted og' de Renter, der skulde svares. Disse Afregninger havde til Hensigt straks at skaffe Husejerne Kredit og kunde derfor transporteres, hvad Kancelliet lettede ved at tillade, at det skete uden Stempelafgift2). Efterhaanden som Brandforsikringen indfriede deres Paalydende, tabte Beviserne i Værdi. Folk, der vilde give Laan paa dem, maatte derfor altid ved Forespørgsel paa Kontoret søge Oplysning om, hvor stor en Del af deres paalydende Sum, der var bleven udbetalt. Med Hensyn til selve Erstatningen, var Kancelliet oprindelig stemt for, at den skulde ud betales til Panthaverne, men gik paa Direktionens Forestilling3) med til, at det som Regel blev Husgjerne, der hævede Godtgørelsen; dog maatte de ved Ud skrift af Pantebogen eftervise, om nogen havde Pant i deres Ejendom og i be kræftende Fald fremlægge Kreditorernes skriftlige Tilladelse til at modtage Erstatning. Direktionen opnaaede, at Hof- og Stadsretten uden Vederlag ud stedte de forlangte Attester4). Annuitetsbeviserne5) kunde enten lyde paa Navn eller Ihændehaver, men skulde for at være gyldige bære 2 Stempler, det kongelige Navneciffer, der be tegnede Garantien, og Brandforsikringens Segl. Ifølge Anordningen af 17. Juli maatte hver enkelt af dem ikke lyde paa Beløb over 1000 Rd., hvorimod de kunde deles i Summer paa indtil 25 Rd. Denne Bestemmelse var en Indrøm melse til Modtagerne, som lettere kunde transportere Beviserne, naar de lød paa mindre Beløb, og samtidig en Nødvendighed for Kassen, naar den Ottende del af Annuitetserstatningen, der hver Gang skulde udleveres, var under 1000 Rd., eller ikke kunde deles med dette Tal. Ogsaa Annuiteternes Transport fri toges for Stempling6). Trækningen af de Numre, som skulde indfries, foregik hvert Aar i Juli Maaned — første Gang i 1796 — i den samme Sal paa Rosen borg, hvor Lotteriet blev trukket. 2 Direktører og 2 Kommitterede skulde al tid være til Stede. Alle de 1840 Numre blev, første Gang Trækningen foregik, nedlagt i en dertil indrettet Maskine og det fastsatte Antal udtrukket, hvorpaa Maskinen forsegledes, for først igen at blive aabnet Aaret efter. Udbetalingen foregik i den følgende 11. December Termin.
Made with FlippingBook