KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

238

BRANDFORSIKRINGEN 1795- 1807

u d tøm m e n d e , m en hvis G ennem fø relse en ten stød te p a a M od stand eller gav A n ledn ing til a n d re V an ske ligheder, d e r m a a tte overv indes. Den vigtigste F o ra n d rin g v a r Ind fø relsen a f lovmæ ssig F o rs ik rin g s ­ tvang. Selv om en enk e lt S k rib en t p aa stod , a t d e rm e d v a r sket et In d ­ greb i E je n d om s re tte n 1), og P. A. H eiberg i sin »Sprog-G randskning« hæ vdede, at det v a r »adm irabel I at tvinge F o lk til a t a s su re re deres H use; thi det e r en Ve i til at forøge Ild eb ran d e« , ty d e r a lt dog paa, at d en n e R efo rm ikke i nogen v id e re U d stræ k n in g vak te Uvilje. Dette h avde sin næ rliggende Aarsag. I). 30. S ep tem b e r 1795 v a r P o lic e rn e s Antal 3427, m en A arsdagen derefter, da Tvangen v a r tra a d t i K raft, ikke m ere end 2534; N edgangen v a r a ltsaa 893. 918 P o lic e r v a r i dette Aar bleven kasse ret, fo rd i de sam lede F o rs ik rin g s sum m e r v a r u d b e ta lt i A n ledn ing af T o ta lsk ad e r u n d e r d en sto re Ild e b ra n d . F o rsk e lle n — 25 — sv a re r da n o g en lund e til A n tallet a f E je n d om m e , d e r p a a G ru n d a f F o rsik ring stv ang en s Ind fø relse m a a tte indm e ld e sig i B ra n d fo rs ik ­ ringen , og viser, at dens Ind fø relse vel h a r k u n n e t s tan d se H u seje re, som p a a G ru n d a f de forøgede Afgifter b a r næ re t Ønske om at u d træ d e , m en ikke b a r væ ret a f næ vnevæ rd ig B etydn ing i H en se end e til a t fo r­ øge de fo rsik redes Antal. I P rak sis k om F o rsik rin g stv a n g en s Ind fø relse d e rfo r væ sentlig til at v irk e over fo r B ygninger, som v a r i det offent­ liges E je og som h id til k u n for en ringe Del h av d e væ re t a ssu re re t. Det første Spø rgsm aal, som blev rejst, g ja ld t A ssu ran cen a f de m i­ litæ re E tab lissem en te r. A n o rdn ing en a f 17. Ju li h av d e u d try k k e lig k ræ ­ vet de B ygninger fo rsik ret, som h ø rte til den kongelige civile E ta t, m en h avd e lad e t S po rgsm aalet om de m ilitæ re staa h en . Da d e r d e rfo r blev frem sat en A nm odn ing om deres F o rsik rin g , m en te K an ce llisek re tæ r H o ftved2), at la v sh e d e n kun k u n d e betyde, at L ovg iveren »har haft sin bestem te Hensigt og villet d istingvere« , idet disse B ygn inger p aa G rund af deres B enyttelse var u d sa t fo r sæ rlig B ran d fa re . Hoftved skelnede saaledes im ellem F o rs ik rin g stv a n g fo r H u se je rn e , in ca su S ta­ ten, og fo r B ran d fo rsik rin g en , m en træ ng te ikk e igennem m ed sin Op­ fa tte lse1). S tø rre B esvæ r vold te F o rs ik rin g en a f Byens K irk e r1). F o r de a f dem , d e r var u n d e r offentlig B esty relse eller som P e tri K irke meget v elhavende, gik det let nok. T rin ita tis og F ru e K irke v u rd e red e s h e n ­ holdsvis til 288800 og 252100 Rd. og blev a n s a t til den h ø jst tillad te F o r­ sik ringssum 50000 Rd. Det samm e g ja ld t Hel lig aand sk irk en (105400 Rd.), Petri (61200 Rd.), F re lse rs (152700 Rd.) og H o lm en s K irke (102300 Rd.). D erim od m ød te d e r V anskeligheder m ed den re fo rm e rte K irke (v u rd e re t

) Derimod søgte Brandforsikringen ingen Sinde at gennemføre Forsikringstvan­ gen over for de militære Etablissementer, af hvilke adskillige aldrig blev as­ sureret.