KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911_II

230 BRANDFORSIKRINGEN 1795—1807 det fo rkynd e r, n a a r Vi a f H oved staden sku ld e længe og fo r en sto r Deel hv ile i sine R u iner« . D esuden glem te d en h e lle r ikk e at gø re op ­ mæ rk som paa, at jo lan g som m e re Byens G enopførelse fa n d t Sted, desto længere T id vilde d e t v are, in d e n dens Næ ringsliv igen kom p a a Fode. V irkn ing ern e h e r a f vilde sn a rt k u n n e spo res fo r S taten s F in a n s e r i en Fo rm in d sk e lse i T o ld ind tæ g ter, K on sum p tion , E k s tra sk a t etc., og for de offentlige S tiftelser, hvis u d la an te M idler v a r u d s a t fo r at gaa tab t. K om ­ m issionen fa n d t det ud fra disse M otiver fo rsvarlig t, at S ta ten , a ltsaa det hele L an d , gennem et d irek te T ilskud v a r m ed til at ra a d e Bod p aa de U lykker, B ran d e n h avde fo rvo ld t i H ov ed staden , og foreslog a t give et aa rlig t T ilskud p aa 30 å 40000 R d., sam t at eftergive K v a rtp ro c e n t­ skatten a f B ran d fo rsik rin g en s u d la a n te K ap itale r. Den regn ed e ved H jæ lp a f et sa a d a n t B idrag i F o rb in d e lse m ed den fo rhø jed e P ræm ie at sæ tte B ran d fo rsik rin g en i S tand til at fo rre n te og i L øb et a f 31 Aar at ind fri sam tlige A nnu itetsbev iser. E k sem pelv is vilde i 1796 36 N um re å 1000 R d., i 1811 57 og i 1826 de sidste 90 blive u d tr u k k e t1). D e r v a r saa endd a ikke taget H en syn til de B ygn inger, som vilde blive genop ­ ført og assu re re t, og hvis Afgifter v ilde sæ tte S elskabet i S tand til e n d n u h u rtig e re en d b eregn et at afvikle Gæ lden. Det v a r en Selvfølge, at, saa- s n a rt dette v a r sket, sku lde saavel den kongelige Gave som In te re ssen ­ tern e s ek stra o rd inæ re B idrag bo rtfalde. Fo ru d sæ tn in g en fo r Fo rslagets G ennem fø relse v a r im id le rtid , at der b lan d t In te re ssen te rn e v a r E n ig h ed om dets B illighed og Vilje til at bæ re de forøgede B y rder, d e r blev lagt p a a dem . D en Mangel p a a Offervillig­ hed , om hvilke H o rn s B e tæ n k n in g e r v a r V idn esby rd , og som endog havd e bevæget enkelte H u sejere til strak s at m elde sig fra, lovede lang t­ fra godt. Det v a r d e rfd r i høj G rad betim elig t, at F in a n sk om m is sio n e n sam tidig m ed at o rd n e E rsta tn in g ssp ø rg sm aa le t foreslog B estemm elser, d e r g jo rd e det um u lig t, at selv en alm ind elig Uvilje k u n d e k om m e til at skade B rand fo rsik ring en . M idlet v a r In d fø re lsen a f F o rsik rin g stv an g og M onopol ind en for Selskabets te rrito ria le Om raade. F o rsik ring stv ang v a r p a a dette T id sp u n k t ikke noget ny t i D a nm a rk , idet en saa d an O rdn ing lige fra 1761 h av d e væ re t g en n em fø rt i den alm indelige B ran d fo rsik rin g fo r Bygn inger i de d an sk e K øb stæ d er og v a r bleven bev a ret i A no rdn ing en a f 29. F e b ru a r 17922). I H oved sta­ den kom Tvangen til at om fatte offentlige saa vel som p riv a te E je n ­ domm e. K un lod m an det staa hen , h v o r vidt den ogsaa sku lde gæ lde de m ilitæ re E ta te rs Bygninger, dels fo rd i m a n ikke v idste, om disses S tyrelse ønskede A ssu rance, dels fo rd i det for B ran d fo rsik rin g en k u n d e væ re en tvivlsom F o rd e l at overtage R isikoe r som f. Eks. A rsen alern e , d e r p aa G rund a f de Oplag og V irk som h ed e r, de rum m e d e , h ø rte til de m est b rand farlige. Ind fø relsen a f F o rsik ring stv ang og M onopol betød en G ru n d fo ra n