KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

60 end det, som nu forevises Magistraten. Thi det falder neppe nogen ind, som hos en Mester bestiller Arbeide, at søge Underretning paa Raadstueskriverstuen, om den eller den har giort et godt Mesterstykke. Derimod er det naturligt, at enhver, fra Arbeider, som han seer forfærdiget for andre Medborgere, bedømmer den Mands Duelighed, som har giort Arbeidet, og kan bedømme det med saa megen mere Sikkerhed, naar det er giort med Mesterens egne Hænder. Heraf følger, at ingen Friemester kan vente stor Søgning, dersom hans Arbeide som Friemester med egne Hænder ikke har været godt og udmærket, hvoraf igen følger, at den uduelige Friemester ikke kan finde nogen For* deel ved at sætte sig ned som virkelig Mester og holde Svende og Drenge, thi naar han ikke faaer mere Ar* beide end han selv kan forrette, bliver det Tab, og ikke Fordeel for ham at holde Svende og Drenge. — Og, skulde en, der har sat sig ned som Friemester, være saa uduelig, at han ikke kunde faae saa meget Arbeide, at han deraf med egne Hænder kunde er* nære sig, blev Følgen denne, at han igien maatte søge Arbeide som Svend, —kort sagt: Duelighed, Arbeid* somhed og Flid ville bestemme enhvers Skiæbne.« Blikkenslagerlaugets udførlige Skrivelse, der var indkommet den 1. Oktober og som Juleaftensdag 1794 blev fremlagt i Kommissionen, er fortræffeligt affattet. Der er megen Værdighed over Laugets Holdning, og alligevel taler man frit fra Leveren. Det interessante Tidsdokument*) skal her gengives i sin Helhed: *) Skrivelsen findes i Rigsarkivet (Bilag N r. 66 i Pakken »Dokum enter til For* handlingsprotokol 1794—98«. Danske Kanc’s Ark. Skab 14 Pakke 363).