KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

K JØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 .

7 6

Sendelse til England 1655 var indtraadt et meget intimt Forhold mellem dette Land og S v e rig 1), og utænkeligt var det derfor ikke, at Carl Gustav havde Cromwells Billigelse til at overfalde Danmark, og at en Deling a f dette Land stod for D ø ren2). Cromwell vilde i saa Tilfælde utvivlsomt ikke lade sin Allierede i Stikken. A t Jan de Wit ogsaa nærede alvorlig Frygt for, at slige Aftaler kunde være trufne, ser man a f hans Breve til den i London værende nederlandske Afsending, for hvem han gjentagende bringer dette Æmne paa Bane med Paalæg om at udforske Sammenhængen. Dette lykkedes vel ikke for Gesandten, men det fik ogsaa snart mindre at betyde, thi til Lettelse for Holland og til Lykke for Danmark døde Cromwell den 3die September, og dermed svandt foreløbig Frygten for en energisk Indgriben fra Englands Side i de nordiske Kongers Kamp. Imidlertid laa den med saa stor II og Anstrengelse udrustede Flaade til Hollændernes Sorg fremdeles stille ved Vlye. General­ staterne sendte Bud paa Bud til Frederik III om, at Flaaden var sejl­ klar og i bedste Orden, men at der var Modvind. Fo rgjæves havde de søgt ved Bugsering at bringe Skibene ud i rum Sø. Den 29de September skrive de, at de vel have erfaret, at Kronborg har kapituleret, men Kongen maa ikke tro, at det har nedslaaet deres Mod; naar Børen blot vilde føje sig, skulle de nok naa igjennem til Kjøbenhavn, som de haabe endnu i nogen T id maa kunne værge sig med samme Tapperhed som hidtil. Det var virkelig, som om Skjæbnen ved denne Vindens Ugunst vilde sætte Kjøbenhavn yderligere paa Prøve og give Byen Lejlighed til at lade sine Forsvareres Standhaftighed og Udholdenhed træde end stoltere frem. Den sidste Uge i September og Begyndelsen af Oktober var maaske den farligste Tid under hele Belejringen for den indesluttede By. Artillerikampen rasede da med en Heftighed som ingensinde tilforn eller senere; det var en Styrkeprøve mellem Fæstningens og Belejrernes Kanoner, i hvilken begge Parter anstrængte Den 17 de Juli 1656 afsluttedes Traktat mellem Landene paa gunstige Vilkaar for Sverig. 2) At en saadan Deling 1657 var foreslaaet af Carl Gustav, vide vi fra Indledningen (Side 16 ), og i Efteraaret 1658 gjenoptager han Tanken.