KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 . 75 Den resolute Optræden, Hollænderne lagde for Dagen ved denne Lejlighed, og den Kraft, de vedblev at sætte ind paa at komme deres betrængte Allierede til Hjælp, vil stedse staa som et lysende Exempel for Forbundsfæller i lignende Tilfælde og kan fra dansk Side ikke noksom paaskjønnes. Ganske vist vare Hollændernes Særinteresser i Østersøen efter al Sandsynlighed i høj Grad truede, hvis Carl Gustav blev Herre over de danske Sunde, men dels lovede han dem Guld og grønne Skove og alle mulige Handelsfordele, hvis de vilde finde sig i, at han gjorde det a f med Danmark, og dels maa det vel erindres, at det a f Hensyn til England og dets frygtede Overhoved, O l i v e r C r om we l l , var en yderst betænkelig S ag for Hollænderne at vende deres Vaaben mod Carl Gustav til Gunst for Danmark. I England var nemlig Stemningen, indblæst a f Cromwell, over­ ordentlig fjendsk mod de D an ske1). Med den ham egne fanatiske Reli­ giøsitet angav Cromwell Grunden hertil at være den, at Danmark, ved i 1657 at erklære Carl Gustav Krig og derved tvinge denne til at for­ lade Polen, havde standset den protestantiske Læres Udbredelse. Han saa ikke alene en født Fjende i Frederik III, fordi denne, en kjødelig P'ætter til Kong Carl, som Cromwell havde ladet henrette, naturligvis med A fsky betragtede det puritanske Regimente, men han havde ogsaa anden skjellig A arsag til Uvillie. Den danske Regering havde saaledes 1652 tilladt sig betydelige Overgreb ved Beslag­ læggelse a f engelske Kjøbmandsskibe, der søgte Tilflugt og Fristed ved Kjøbenhavn, og da Gesandten Bradshaw, Cromwells Ven, kom for at ordne denne Sag, blev han behandlet med haanende Foragt. Ogsaa er det forstaaeligt, at Danmarks Forbindelse med Holland, Englands Rival paa Verdenshavene, i høj Grad maatte være Cromwell en Torn i Øjet. Endnu mere end dennes Had til Danmark kunde hans Venskab med Carl Gustav give Holland Anledning til Frygt. Det var vitterligt, at der efter den svenske Rigsraad Christer Bondes a) I alle Indberetninger til og fra de engelske Ministre og andre høje Embeds- mænd i denne Trængselstid for Danmark vrimler det med ulykkespaaende Rygter, saasom: »at Kjøbenhavn har overgivet sig«, »at Kongen er tagen tiltange paa Flugten« osv., i Reglen ledsaget med Glædesytringer over, at det gaar os saa ilde.