KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

28

INDLEDN ING .

helt fra Østersøen tvivler han ikke om, at han vil kunne faa de Danske til at gaa ind paa. Han udbeder sig derfor Instrux, om han virkelig maa afslutte Forbundet. Carl Gustav, der imidlertid havde begivet sig til Nordtyskland og Holsten, skriver herfra til Frederik III den 8 de Juli, at han er glad ved at børe, at Alliancen kommer istand; »der er nu kun et Par Smaapunkter tilbage, saa skulle Tropperne strax rykke ud«; men til Coyet skriver han samme Dag, at han paa ingen Maade vil afslutte nogen Alliance, og at Coyet blot skal se at hale Tiden ud noget endnu, da det er hans bestemte Agt at underkaste sig hele Danmark. I Kjøbenhavn formaaede man ikke at gjennemskue dette Rænke­ spil, denne tvetungede Tale, men Landets Nødraab og en stedse stærkere og stærkere Frygt for et Fredsbrud, saa utænkeligt dette end skulde synes, affødte den modløseste Fortvivlelse hos de Styrende. Selv den hollandske Afsending, Conr ad v. Beun i ngen , der paa alle Maader havde støttet Regeringen og bestræbt sig for at holde dens Mod oppe, mistvivlede tilsidst om en for Landet taalelig Udgang; efterat Carl Gustavs fornævnte Brev var blevet ham bekjendt indgav han Ansøgning om Rejsetilladelse og beredte sig til at forlade et Land, »hvor der Intet var at gjore, og hvor Alt, hvad Svenskerne forlangte, blev opfyldt«. Der er dem, der have ment, at Carl Gustavs hemmelige Tanke først med hint Brev til Coyet har faaet Kjød og Blod. Ledede af misforstaaet Patriotisme eller af den velbekjendte falske Humanitet, der føler Trang til paa den Lidendes Bekostning at undskylde Voldsmandens Handlinger, have Enkelte endog udtalt, at det dog maaske var en Slags Nødværge, og at Danmark ved en underfundig og snedig Politik havde tirret og opbragt den mægtige Høvding. Intet af alt dette er Tilfældet, og, hvis foruden alt det Foranførte yder­ ligere Bevis skulde være fornødent, da findes dette i et af Carl Gustav for Erik Dahlberg udfærdiget Pas og Kreditiv, der — man lægge vel Mærke til Datoen — er dateret Gøteborg den 16 de April 1658 . Paa Bagsiden af dette Pas har Dahlberg egenhændig skrevet følgende: »Hs. K. M.s respass, når jag blef skickad från Goteborg till Hs. Excellenz Riks-Amiral Wrangel på Seland, honom i størsta