KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

INDLEDNING.

2 7

Imidlertid forblev de svenske Tropper i Landet trods alle de Bestræbelser, den danske Regering saaledes gjorde. Kun Sjælland, nogle af Smaaøerne og Vendsyssel vare rømmede. Gustav Wrangel, hvem alle disse Underfundigheder ikke synes at have tiltalt, havde ærlig bestræbt sig for at rømme Sjælland; han havde, saasnart det blev aabent Vande, i April forlagt Hovedkvarteret fra Slagelse til Middelfart og givet Ordre til Oberst Eberhard Putkammer at drage ud af Aalborg med sit Regiment den iste Maj. Men — det vil snart ses hvorfor — derved blev det. Paa Fyen og hele Halvøen, fra Elben til Limfjorden, vedblev de skrækkelige Gjæster at husere. Tilstanden i Landet var forfærdelig; mangfoldige Breve vidne om den almindelige For­ armelse, og »dog plager Sulzbach *) Bønderne alligevel«, hedder det fremdeles. Selv det ogsaa dengang velhavende Fyen betegnes i svenske Breve som et rent »Suitehul, hvorfra man ikke længere kan hente Føden«. Det er et tragisk Billede paa den Forvirring, der herskede, og paa Regeringens Afmagt, naar Kongen, den 29 de Marts i et Brev til Borgmester og Raad i Holbæk rnaa advare Borgerne om ikke at pine Bønderne til at levere flere Fødevarer til de fremmede Troppers Underhold, end Ordonnansen byder, »hvis de ikke ville stande til Rette, naar Folket (o: Svenskerne) er af Landet«. Den iste Juni skriver Sten Bjelke, der begyndte at føle Medynk med Danmark, i hvilken Anledning han blev spottet af Coyet og skarpt dadiet af Carl Gustav, at han »frygter for, at den danske Regering, hvis man bliver saaledes ved at opstille flere Be­ tingelser og ikke lader Tropperne drage bort, skal blive saa ud­ mattet og ufølsom, at den tilsidst hverken agter Bønner, Raad eller Trusler«. Ved samme Tid skriver Thurloe, den engelske Statssekretær: »De Danske finde sig i Alt og betale hellere en Del af Sundtolden til Sverig, end de begynde en Krig«. Den 27 de Juni indberetter Coyet, at Danmark nu efterhaanden er gaaet ind paa Alt, hvad han forlanger, ogsaa paa Alliancen, at det vil forpligte sig til at ruste 20 store Orlogsskibe, istedetfor de 10 , der først vare forlangte, til fælles Søforsvar; ja, endog Fordringen om at udelukke fremmede Flaader i) Pfalzgreve Philip af Sulzbachs og Greven af Waldeck-Pyrmonts Troppekorpser synes at have overgaaet de andre i Rovlyst og Giusomhed.