KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

1 8

INDLEDN ING .

at Gyldenløve i Skaane og Krabbe i Norge havde slaaet hans dei- værende Tropper og fordrevet dem netop fra de Provinser, han vilde erobre. I Vordingborg mødte de danske Fredsunderhandlere, Rigs­ hovmesteren Jochum Ge r s dor f og Rigsraad Chri st en Skeel , ledsagede af Cromwells Gesandt, Phi lip Meadowe, som Mægler, den sejrrige Konge. En fortsat Kamp syntes Flertallet i Regeringen en Umulighed. Alt i alt fandtes paa Sjælland henved 4000 Mand mere eller mindre regulære Soldater, hørende dels til Kjøbenhavns Besætning og Adelens Rostjeneste, dels til de faa undslupne Ti opper. At føre disse mod Fjenden for at spærre ham Vejen i aaben Mark

Carl Gustavs Hær gaar over Isen.

vilde kun have været en Opofrelse til ingen Nytte; derimod vilde de have dannet en god Kjerne, hvorom Hovedstadens talrige Befolkning kunde have sluttet sig til energisk Forsvar af Kjøbenhavn, saafremt Fæstningsværkerne havde været af en nogenlunde taalelig Beskaffenhed. Men med Sorg følte man nu, at der egentlig ikke var nogen Fæst­ ning, at de forfaldne Volde kun afgav en ringe Skjærm mod de for­ vovne og vilde Krigere, der nu nærmede sig Hovedstaden med stærke Skridt. Kun enkelte Uforsagte, hvortil Kongen hørte, raadede forgjæves til, da de erfarede Svenskekongens ydmygende Freds­ betingelser, at slutte sig sammen til en sidste fortvivlet Strid paa Liv og Død, muligen kunde man holde ud saalænge, indtil dei blev aabent Vande og de allierede Magter kunde komme til Undsætning.