KjøbenhavnUniversitetsbibliothekFør_1728

7 9

skrifterne vare tagne. Noget lignende gjælder ganske sikkert om fleie Håndskrifter i snævrere Forstand. Når vi således mellem de efter Huitfeld afleverede Håndskrifter i Folio finde et med T itel. Constitutiones et privilegia capituli Arlrasiensis, medens v i i Samlingen „E x donatione variorum“ Nr. 5 3 , Fo l., have et originalt Pergamentshåndskrift, som netop indeholder Århus Kapitels Constitutiones og Privilegia, og som ydermere er skjænket af Grev Christian Rantzau, Huitfelds Slægtning og Arvtager, særlig hvad Håndskrifter angår — synes der ikke ret vel at kunne være Tvivl om, at det a f de to nævnte Hånd­ skrifter, som afgaves til Bibliotheket efter Huitfelds Død, var en Afskrift a f det, som endnu er bevaret1. Ved Håndskrifter fra en nyere Tid ( 1 6 de og 1 7 de Århundrede) bliver Spørgsmålet noget mere kompliceret, fordi den Tids Forskere ikke sjældent selv tog Gjenparter a f deres Arbejder eller foretog Omarbejdelser 1 1 Ny kgl. Samling Nr. 1127, 4to, omtales en Afskrift i Bartkoliniana A af nogle Statuta synoclalia Arhusiensis ecclesiæ, som fandtes i et Håndskrift netop i samme Skab og Række som det Huitfeldske (nemlig Capsa Cypriani Ordo 2.). Man kunde derfor måske et Øjeblik tro, at disse Statuter vare tagne af selve det Huitfeldske Håndskrift, og livis det var rigtigt, vilde dette sidste næppe kunne være en Afskrift af det nu bevarede, da det hedder, at det Håndskrift, hvori Statuterne fandtes, var på Pergament. Der kan dog næppe være Tvivl om, at der virkelig er Tale om to forskjellige Håndskrifter, thi i Afleveringsdokumentet efter Huitfeld opføres Constitutiones etc. capituli Ar­ husiensis mellem Folianterne og iøvrigt på en sådan Måde, at det må an­ tages at have været på Pap ir, medens Statuterne, som sagt, siges' at have været tagne af et Håndskrift på Pergament og i Kvart. Det er måske ikke engang usandsynligt, at der er en Fejl i Stedangivelsen i Hånd­ skriftet Ny kgl. Saml. 1127, 4to, og at det Håndskrift, hvori Statuterne fandtes, ikke opbevaredes i Ordo 2. men i Ordo 3. af Capsa Cypriani. Det hedder nemlig i det citerede Håndskrift i Ny kgl. Saml,, at Statuterne fandtes „proxime post Statuta synodalia ecclesiæ Dacianæ“ , og i Caps. Cypr. Ordo 3. (Nr. 63) fandtes et Håndskrift, der bar en i det mindste temmelig lignende Titel, nemlig „Statuta provincialia ecclesiæ Dacianæ“, og som desuden var på Pergament. — Om Håndskrifter som de foran (S. 68—70) nævnte: Arn. Magn. Nr. 22, 93 og 333, Fol., gjælder det også, at for så vidt de ikke skulde være selve det gamle Bibliotheks Exemplarer, må de i hvert Fald antages at være Ori gi nal e r til Afskrifter, som bevaredes i Bibliotheket.