KjøbenhavnUniversitetsbibliothekFør_1728

78 Universitetsbibliotheks Indliold, er, som man bar set, ikke ube­ tydeligt, hverken i Mængde eller Værdi. Og dog er det, hvad særlig Afskrifterne angår, sikkert, at en omhyggelig Gjennemgåen af de forskjellige Håndskriftsamlinger vilde kunne føje meget til. Je g skal her blot i al Almindelighed pege hen på to store Håndskrift­ klasser, til hvilke der hverken i de Bartholinske Samlinger eller i Scriptores rerum Danicarum er taget synderligt Hensyn, men som omfatte ikke få Afskrifter fra det gamle Bibliothek, nem­ lig Håndskrifterne a f nordiske, særlig norske Love og a f is- landsk-norsk historisk og Saga-Literatur b Der er imidlertid endnu nogle Momenter, som må berøres, når man ikke skal overse noget a f det, der kan bidrage til at gjøre det ved Branden 172 8 lidte Tab mindre føleligt. Medens nemlig for mange vigtigere Håndskrifters Vedkommende Forholdet er det, at det er Originalerne eller dog de ældste og bedste Kopier, som ere gåede tabt, medens kun ringere, nyere Afskrifter ere nåede ned til vor T id , er dog også undertiden det omvendte Tilfældet. Der fandtes i det gamle Bibliothek, og særlig mellem Historiografern.es Afleveringer, ikke få nyere Afskrifter, og blandt andet vide vi a f en tidligere omtalt Registrant a f den yngre Stephanius over en Del Håndskrifters Indhold, at en overordentlig stor Mængde a f de i hine Afleveringer indeholdte gamle Breve (Diplomer) kun forelå i-Afskrift. Der er nu ikke Spørgsmål om, at mange a f disse Afskrifter vilde have den største Betydning for o s , fordi også Originalerne ere tabte, men 'ikke mindre vist er det — og enhver kan overbevise sig derom selv ved en flygtig Undersøgelse —, at i overmåde mange Tilfælde have v i endnu selve de originale Breve, hvorefter Af- 1 Om de norske Lovhåndskrifter, som indirekte hidrøre fra det gamle Bibliothek, vil man finde flere Oplysninger i Keyser og Muncli’s Udgave af de gamle norske Love. Med Hensyn til Sagahåndskrifterne skal jeg her hlot nævne, at de fire vigtige Håndskrifter, som Torfæus i sin Tid lånte (se ovfr. S. 48—49) alle findes i Afskrift i den Arn. Magn. Samling; se især Storm: Snorre Sturlassøns Historieskrivning, S. 206—9, og Fagrskinna, udg. af Mnnch og Unger, Fort. S. IX.