KjøbenhavnUniversitetsbibliothekFør_1728

Bl erfaringer nær at formode, at et sådant gjentaget Udlån af utrykte og næppe i nogen Henseende synderlig soignerede Sager ikke kan liave fundet Sted, uden at et og andet er gået tabt på Vejen, og så meget mere, da alle de nævnte Historikere vare bosatte udenfor Kjøbenhavn, og en enkelt — Pontanus — endog i Holland. Hvad der kan være forkommet af disse Mænd, har dog, så vidt vi kunne skjønne af de bevarede Hånd- sknftfortegnelser, i hvert Fald næppe været meget eller af fremragende Vigtighed1. Større Betydning synes det her frem­ dragne Spørgsmål et Øjeblik at få for Meursius’s Efterfølger i Historiografæmbedet, den yngre Stephanius’s Vedkommende, og det dels fordi denne ma antages i større Omfang end sine nærmeste Forgængere at have gjort Brug af Universitetsbiblio- thekets historiske Samlinger, dels fordi den Skjæbne, der vides at have overgået hans efterladte Håndskrifter — nemlig i Smug at sælges til Sverig - måtte gjøre det i høj Grad sandsynlig^ at også Bibliotheket ved denne Lejlighed havde lidt et Tab, Udnævnelse til Historiografi — At iøvrigt også en og anden af Universitetets Professorer lejlighedsvis benyttede Bibliothekets Håndskriftsamling, følger af sig selv, og særlig var dette hyppigt Tilfældet med Ole Worm (se O. Wormii Epistolæ, passim; Acta Consist. ,6/i og 9/a 1626, o. fl. St.) 1Når man sammenligner de ældre, Bibliotheket vedrørende Håndskrift­ fortegnelser (deriblandt også de i Kirkehist. Saml. 3 E. I, 305—10 og i Rør- dam’s Lyskanders Levned S. 146 flg. aftrykte) med den fra 1662, vil man finde, at enkelte, dog oftest mindre betydelige Stykker, ikke komme igjen i den sidste, hvorved dog rigtignok ikke må tabes af Syne, at de dels kunne have fået andre Betegnelser, dels kunne være bievne slåede sammen med nogle af de andre Numre. Et Exempel på, at noget sådant virkelig af og til skete, haves i Lyskander’s Scriptores Danici, der ikke findes anført i Fortegnelsen fra 1662, men som dog i Slutningen af det 17de Århundrede er blevet afskrevet i de Bartbolinske Samlinger (Tom. A) efter et Håndskrift i Capsa Tertulliani, Ord. 1. (se Ny kgl. Saml. Nr. 1127, 4to). Håndskriftet til Svend Ågesens KiØnike, der tydeligt betegnes i Afleveringsdokumentet efter Niels Krag, lader sig ikke med Sikkerhed gjenkjende i nogen senere Fortegnelse, skjønt det var i Bibliotheket i det mindste 1642, da Stephanius udgav det. Og så fremdeles. — At iøvrigt de ovenfor nævnte Histo riografer i hvert Fald ikke kunne gjørcs ansvarlige for det temmelig lange Tidsrum, der ligger mellem Meursius’s Død (1639) og Affattelsen af Fortegnelsen fra 1662, er en Selvfølge.